17 februar 2009

"Men jeg vil ikke bytte"

I morgen aften på DR1 kl. 20 kommer der en dokumentar "Men jeg vil ikke bytte" om hvordan det er at være søskende til et handicappet barn. Den ene af de medvirkende børn er Andrea som er tvilling med Sebastian, der har autisme.

15 februar 2009

Andrew Wakefield

I 1998 koblede lægen Andrew Wakefield MFR-vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde sammen med autisme i en opsigtsvækkende artikel i det lægelige tidsskrift The Lancet. Nu indrømmer han at han ikke har nogle beviser. Jeg ved ikke om han tidligere påstod at han havde beviser for at vaccinen kunne medføre autisme. Men læs selv mere i Politiken og i The Times

14 februar 2009

Elling

Netop nu på DR1:

11 februar 2009

Calen3Dar

Jeg har været lidt med på sidelinien i et spændende projekt af nogle friske designere på Danmarks Designskole. Det er i meget korte træk en tredimensionel ugekalender med indbygget lydoptagelsesfunktion. Det giver nogle meget spændende perspektiver, ikke mindst for de børn der ikke er helt så visuelle, men sætter pris på at lytte og røre. Og det kan kombineres med stort set alle andre hjælpemidler. Fleksibelt og æstetisk tilfredsstillende.



Læs meget mere om Calen3dar.

10 februar 2009

VUBUF

Københavnere, med små eller store børn indenfor det autistiske spektrum, kender I VUBUF? Et værested/støtte/rådgivning for familier med børn med autisme.

VUBUF er en uafhængig forældrestyret foreningen som oprindeligt var for Udviklingshæmmede Børn, Unge og deres Familier, som det stadig fremgår af hjemmesiden, der ikke er helt opdateret. Men de udviklingshæmmede er vokset fra stedet og nu har forældre til børn med autisme overtaget foreningen. Det er nogle meget velindrettede og rummelige og lyse kælderlokaler. Der er dejligt legetøj og et stillerum, hvis man har brug for at trække sig lidt.

Tirsdag og torsdag er der mulighed for ganske billigt at spise mad tilberedt på stedet. I spisesalen.

Der vil blive arrangeret forskellige kursustilbud og andet godt.

For enkeltintegrerede børn kan det være rart at kunne møde nogle, der er ligesom dem selv.

Og sidst men ikke mindst - pigerne er der også tænkt på. Hver fjerde søndag er der en fantastisk hyggelig pigeklub. Og vi har meldt os ind.

06 februar 2009

Mercury Rising

Netop nu på TV3:

Theory of mind

Nu har forskere fundet frem til at therory of mind. Altså pespektivtagning, at se ting fra andre menneskers synspunkt, ikke er helt færdigudviklet endnu hos almindelige neurotypiske teenagere. Det hænger sammen med at den del af hjeren der hedder frontallappen endnu ikke er færdigudviklet. Læs mere om undersøgelsen i New Scientist. Som jeg læser undersøgelsen er den heller ikke udviklet hos halvdelen af de voksne testpersoner?



Spørgmålet er om vi på den baggrund dømmer autistiske børn for hårdt hvis de fejler i Sally Anne testen? Og det er også værd at huske at hjernen ikke er færdig med at udvikle sig i teenageårene.

01 februar 2009

Butterfly Award



Den stille pige har sendt mig en sommerfugl. Jeg er smigret. Især over at den kommer fra Den stille pige og Juniors verden, som er en af de bedste blogs jeg kender. Tak! Også for de søde ord, der fulgte med.

Hov, der fløj den igen..... hen til Firserdigteren, fordi, ja fordi hans blog balancerer delikat mellem lethed og tyngde, og på en gang er plat og dannet. Firserdigteren taler mit sprog. Og så fordi han også af og til selvfølgelig skriver om autisme.

Og den fløj hen til Mor til 9 og hendes "Herlige Hverdage" fordi hun hylder hverdagen og er en kvinde med en helt usædvanlig integritet. Og så fordi hun også af og til selvfølgelig skriver om autisme.

Reglerne for at modtage denne award er simple:

Put billedet på bloggen
Link til den du fik awarden fra
Send videre til op til 10 andre bloggere og link til dem
Læg en besked på modtagernes blogs
Nyd den rare fornemmelse….

Sofie Madsen

Inspireret af kommentaren il "Håbløs" kom jeg i tanke om at en af mine helt store forbilleder er Sofie Madsen, som allerede i 1920'erne åbnede et lille børnehjem for børn med psykotiske lidelser, det som vi i dag kalder autisme. Sej kvinde!

En rigtig god biografi om Sofie Madsen kan lånes på biblioteket.