I disse dage dumper svaret ind af brevsprækken til forældrene til de vordende skolebørn. Sådan er det ihvertfald hvis man er forældre til børn med autisme og bor i København. Forældre til "almindelige" børn har som regel vist længe hvor børnene skulle gå i skole. Og de har i høj grad selv kunnet vælge skole, hvis de har bekymret sig om den ting.
Forældre til børn med autisme får anvist en skole eller, hvad der meget ofte sker, de får afslag på en skole. Og så står de der få måneder inden skolestart og skal prøve at finde på noget andet. Den skole, som får alle til at rejse sig og klappe er
Frejaskolen. Frejaskolen har en særstilling i København. Frejaskolen er den skole som kommunen kan vist frem med stolthed. Det er den skole der hentes eksempler fra når nogle skal fortælle om inklusion (og det er da egentlig lidt spøjst). Det er simpelthen creme de la creme de la Edgar af Københavns autismeskoletilbud. Det er også der politikerne har valgt at lægge autismekompetencecenteret.
Hvad gør velinformerede forældre til børn med autisme? De forsøger at få deres børn ind på Frejaskolen. Hvad gør pædagogerne i børnehaverne med basisgrupper? De prøver at få deres børn ind på Frejaskolen. Og de anbefaler forældrene at få deres børn ind på Frejaskolen.
Frejaskolen optager 6 eller 7 børn om året. Jeg ved ikke hvor mange børn med autisme der faktisk skal starte i skole i år, men der er mange der i disse dage får afslag på den skole som de tror er den bedste for deres barn. Flere skuffede forældre end glade og lettede. Den skole som de har hørt om alle vegne. Der er mange forældre der går helt ned med flaget i marts.
Hvilke tilbud får de der ikke blev valgt ud? Hvad er det næstbedste?
Og hvorfor f..... hører man kun om Frejaskolen mig her og der og allevegne. Hvad med at hive nogle af Københavns andre successer frem i lyset? Er det fordi der ikke ER andre?
Ok, jeg er lidt sur, men der er på andres vegne. Vi har ikke selv søgt Frejaskolen, vi havde et bedre tilbud, som vi ikke kan takke Københavns kommune for.