Nej, det kører ikke rigtigt lige for tiden. Hverken medierne, antimobbekampagner eller politikerne synes at det er relevant at se en sammenhæng mellem Roberts ADHD/asperger og det at han blev mobbet så meget at han begik selvmord. Men der er en sammenhæng! Jeg har netop fået fingrene i Tony Attwoods nye tykke sag på dansk "Aspergers syndrom" og der står at det er fire gange så sandsynligt at børn med asperger mobbes end børn i almindelighed. Og han argumenterer for det. Men det er sandelig ikke noget der kommer offentligheden ved. For en uge efter Robert død vælger regeringen at spare 1 mia. - en milliard! - på hvad kommunerne mener de har brug for til børn, unge og voksne med handicap. Hvad siger kommunerne til det? At de er enige i at udgifterne på det her område skal holdes nede! Hvad siger medierne til det? Ikke noget!
Det er jeg egentlig lidt træt af.
Og så var jeg lige ved at glemme at ved folketinget afslutningsdebat stod og sagde at hvis skolerne havde brug for penge, f.eks. til efteruddannelse så skulle de tage det fra specialundervisningen. Det sagde hun altså!
Woodland Farm
12 timer siden