og nu starter datteren på en ny periode i hendes liv for på torsdag starter hun ligepå og hårdt i skole og klub som enkeltintegreret i en lille og meget friskole med et godt rygte og overskudsagtige forældre - alle de andre, ikke os. Vi forældre krydser fingre for at det ikke bliver for hård en omgang for hende, for der er ingen tvivl om at det bliver den helt store udfordring. Også for os. Vi må prøve ikke at lade følelserne løbe af med os og det er svær når vi har dårlige erfaringer med i bagagen.
Sommeren har været lang i år. Hun fik jo næsten 4 måneders sommerferie. Vi har også haft den allerbedste sommer. Hvor har vi bare nydt det. I år var hun bl.a. ude og flyve med os for første gang. En uge i Berlin. Det klarede hun overvældende flot og det gør os forsigtigt optimistiske med hensyn til hendes stresstærskel.
Skolen har fortalt os at de gerne ser at vi fortæller de andre forældre om datterens autisme allerede på det første forældremøde en uge efter skolestart. Det er svært, ikke mindst fordi vi er i tvivl om hvad det egentlig skal gøre godt for. Er det for datterens skyld? Er der noget forældrene skal være særligt opmærksomme på, udover ikke at begynde at tage forkerte hensyn, nu hvor de får at vide at hun har en diagnose. Ikke for alvor. Men vi må prøve at få det bedste ud af det. Og måske er det godt at komme eventuelle fremtidige problemer i forkøbet.
Sommeren er forbi nu. Den nærmest fløj afsted.