Pædagogsamarbejdet

For os forældre kan det nogle gange være noget af en udfordring at samarbejde med pædagogerne og så kan det måske være en slags trøst at det også er svært for dem at samarbejde med os forældre. Der er skrevet bøger, der skal hjælpe pædagogerne til at blive bedre til at samarbejde med os og en af de bøger hedder "Professionelt forældresamarbejde". Den er skrevet af Elisabeth Jensen og Helle Jensen og udkom i 2007 på Akademisk Forlag.

Af særlig interesse for os forældre til førskolebørn med autisme er kapitel 7, "Den problemorienterede forældresamtale".

Først i kapitlet gøres der rede for at pædagogerne nu skal tage udgangspunkt i det nye paradigme om de kompetente barn når de holder problemorientede forældresamtaler. Dvs. at børn skal opfattes som kompetente samarbejdspartnere og det der ska arbejdes med er relationen. Vi tager den lige igen. Børn er socialt kompetente fra begyndelsen og hvis deres adfærd er besværlig er det et signal om at de ikke får det de har brug for. Barnet skal fritages for at være den skyldige og den voksne skal finde ind til det eksistentielle behov der ligger bag barnets besværlige adfærd.

Det er ovenstående opfattelse pædagogerne gerne vil bibringe forældrene i den problemorienterede samtale. Hvordan hænger ideen om det socialt kompetente barn sammen med autisme? Og mon forældrene altid får indtryk af at pædagogerne virkelig HAR forstået at autisme har biologiske årsager, hvis de insisterer på at forældrene skal arbejde med relationen? Og bl.a. spørge:

• Hvor i sit liv føler barnet sig ikke værdifuld i relationen?
  
• Hvor strækker barnet sig ud over sine egne grænser for at kunne mærke kærligheden og fællesskabet med de nærmeste?