Konnichiwa

Nogle undrer sig over at mange unge med asperger lader til at være meget optaget af japansk kultur. Der er sikkert mange gode grunde til det, men en af grundene er vel helt oplagt. Hvis man ikke føler sig hjemme mellem de mennesker man omgår i hverdagen kikker man sig omkring for at se om der skulle være nogle mennesker et eller andet sted man føler sig mere åndeligt beslægtet med. Og der er jo ikke så mange mennesker på andre planeter, så vidt vi ved, selvom man populært siger at mennesker med asperger har det, som om de er havnet på en forkert planet. De kan drømme om et Aspergia, hvor alle indenfor spektret oprindeligt kommer fra.

Eller måske er der nogle i en andet land med en anden kultur som man kan identificere sig med? Og vil man så vælge en kultur der er beundret i Danmark, som den japanske eller en kultur der er fordømt, som den mellemøstlige? De fleste vil nok vælge en kultur, der er beundret. Jeg har ikke lige et rigtig godt bud på hvorfor det sjældent er den amerikanske kultur der fænger.

Japansk kultur har den fordel at der er mange regler for omgang mellem mennesker og det er regler man kan læse sig til. Generelt er de sociale regler i andre kulturer ikke i samme grad uskrevne og taget for givne som de uskrevne regler i ens eget land. Og hvis man forekommer underlig i sociale sammenhæng, så er vil det bliver opfattet som kulturelle vanskeligheder og ikke som autismespektret. Desuden har man ret til ligeud at spørge til de uskrevne regler.



Fordelen ved en interesse for andre kulturer er at man indirekte bliver bedre til at læse sin egen kulturs uskrevne normer, når de kan sammenlignes med noget der er anderledes.

Og som jeg indledte med at skrive. Der er mange gode grunde til at blive betaget af japansk eller mellemøstlig kultur eller andre. Det her var kun een af dem.