06 juni 2007

Livets skole

Temple Grandin er en succesfuld amerikansk kvinde indenfor autismespektret. Udover at have succes i sit arbejde med kvæg, er hun også en meget flittig forfatter af bøger om forskellige aspekter af autisme. Hun skriver bl.a.

"Neurotypical people have a "social sense" right from the time they're born. Their learning happens through observation, whereas for children and adults with ASD, learning only happens through direct experience."

Noget jeg har fundet ud af hjalp mig igennem de sværeste dage da mistanken om datterens autisme begyndte at tage form var at læse biografier af mennesker med autisme. Jeg har læst alt i den genre som jeg har kunnet finde på folkebiblioteket og det kongelige og det går igen at de der har skrevet deres biografier - udover naturligvis at være blandt de højt fungerende indenfor spektret - også er nået dertil ved at gå i livets skole. Altså ved at lære direkte af deres gode og dårlige erfaringer. Og især en masse dårlige. Det er bl.a. det der får mig til at konkludere at det ikke - for Katinkas vedkommende - vil være en god ide at anbringe hende i et beskyttet miljø hvor hendes chancer for at få disse erfaringer er kraftigt begrænsede. Hun skal ud i verden. Og så skal der - ideelt set - være nogle ved hendes side til at anspore hende til at tage chancer, til at trøste når det går galt og til at hjælpe hende til at forstå hvorfor det gik som det gik. Hvis nu min datter havde været fuld af angst, som nogle børn med autisme desværre er, er det ikke sikkert at det var det valg jeg ville træffe i første omgang.

Temple Grandin skriver endvidere:

"Figuring out how to be socially competent is a slow process of continuous improvement. There are no sudden breakthroughs, and there is no single "social skills program" that will make a child become socially aware. It's a team effort and the team changes as children become adults. However, through it all the person is the constant. Therefore, it is important that parents and teachers instill three important lessons in the mind of a child with ASD early-on:

  1. Social learning never ends, and there are lots of opportunities to practice.
  2. Our choices and our behaviours have consequences.
  3. Each child is responsible for his own actions.

Without this understanding, as the child grows into an adult, he is apt to feel unable to control his own destiny, to affect his future, powerless over his actions. This fosters a sense of helplessness that drains whatever motivation the person may have to try (or try harder when needed) to be socially engaged.

Ingen kommentarer: