En engel

Da jeg for et par dage siden var ude og juleshoppe i en Tiger-butik faldt jeg over en film som jeg havde set flere år inden autisme var et begreb jeg skænkede en tanke.

Filmen hedder "En engel ved mit bord" og er en biografisk skildring af forfatterinden Janet Frame. Hun blev fejldiagnosticeret med skizofreni som ung og det var der mange med autisme og asperger der blev dengang. Jeg er ikke den eneste har på fornemmelsen at det ikke er helt ved siden af at tænke i autismespektret i stedet. Se filmen, den er god - og billig. Desværre har jeg ikke læst noget af Janet Frame, men det når jeg nok i det nye år. Og hermed ønskes I alle en rigtig glædelig jul.



P.S. Min PC er gået ned, så derfor er jeg måske lidt mere offline end normalt.

Gode råd - 0 kr.

Inde på skrivebordet ligger langt om længe den udtalelse fra børnehaven vi har ventet på. Jeg læste den i al hast i går mens vi var på vej ud af døren til et hyggeligt julearrangement og der er vist umiddelbart ikke så meget at komme efter. De har skrevet om alt det Katinka har svært ved og også lidt om det hun er god til. Det er sikkert et stykke papir, der vil være en god hjælp når vi skal søge om støttetimer til hendes skolestart. Sådan vælger jeg at tænke på det.

Jeg vænner mig nu alligevel nok aldrig til at læse den slags udtalelser og i dette tilfælde er der især en ting der undrer mig. Der står et par gange noget om at hun kan blive helt ude af den i forskellige situationer. Børnehaven har kort nævnt det for os. Men..... de har aldrig spurgt os til råds. Aldrig. Hvorfor ikke? Måske kunne vi have sparet dem og ikke mindst Katinka for nogle vanskelige situationer, hvis de havde spurgt os hvordan vi håndterer de situationer herhjemme.

Måske skulle jeg bare have strøet om mig med gode råd, sådan ganske uopfordret?