Flere elever bliver henvist til vidtgående specialundervisning

Pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet den 30. januar 2008



De sidste ti år er antallet af elever i vidtgående specialundervisning i folkeskolen steget med 48 procent.



Fra 1997 til 2007 blev der 18 procent flere 0-16 -årige, men i samme periode steg antallet af elever i den vidtgående specialundervisning med 48 procent. Gennemsnitligt var der en stigning på 4,8 procent pr. år – svarende til ca. 360 elever.

Der er ikke en enkel forklaring på, at en større del af folkeskoleeleverne har gjort brug af specialundervisning over det seneste årti. Et bud på de stigende tal er, at der over årene er kommet en større accept af børn med et handicap. Forældrene har i stigende grad ønsket at hjælpe deres børn og give dem det bedste – også når det kommer til undervisning. Undervisningsminister Bertel Haarder siger:

”Stigningen er sket på trods af forskellige tiltag for at sikre, at flere børn kan deltage i folkeskolens almindelige undervisning. Når forældrene ønsker den bedste service, kommer der større pres på specialundervisningsområdet. Noget tyder på, at der gives specialundervisning til elever, der ikke tidligere ville have fået det,” siger Bertel Haarder.

UNI•C har bearbejdet oplysningerne om folkeskolens vidtgående undervisning i 2006/2007. Dermed giver internetpublikationen et samlet blik på specialundervisningen i den danske folkeskole over de sidste ti år. Med kommunalreformens ikrafttræden skelnes der ikke længere mellem vidtgående og almindelig specialundervisning, idet begge former for specialundervisning nu er et kommunalt ansvar mod tidligere at være delt mellem amter og kommuner. Fra 2001 til 2005 er antallet af elever, der modtager almindelig specialundervisning steget med 26 procent

I skoleåret 2005/2006 blev der for første gang indhentet oplysninger om tosprogede elever i den vidtgående specialundervisning. Andelen af tosprogede elever var på 9,4 procent. Året efter var de tosprogedes andel blandt det samlede antal elever i den vidtgående specialundervisning steget til 11,2 procent. En stigning på knap 100 ekstra tosprogede elever.

En evaluering fra evalueringsinstituttet i december 2007 viste, at 71 procent af lærerne oplever, at der de seneste fem til ti år er kommet flere elever med særlige behov – hovedparten mener, at det særligt er andelen af elever med særlige sociale behov, der stiger. Sociale behov kan være, at eleverne er urolige eller voldsomme i klassen – eller utrygge og stille.

Fra amt til kommune
Fra og med 1. januar 2007 blev folkeskolens specialundervisning samlet i kommunerne. ”Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1996/97-2006/07” analyserer, hvordan kommunerne har gjort brug af det amtskommunale tilbud om vidtgående undervisning. De foreløbige oplysninger tyder ikke på, at der sker et drastisk fald i forbindelse med, at amtsskolerne blev kommunale ved årsskiftet 2007. Publikationen skal i det fremadrettede arbejde med specialundervisning i folkeskolen bruges som afsæt til at sammenligne kommunernes tiltag på specialundervisningsområdet før og efter kommunalreformen.

Med ændringen eksisterer vidtgående specialundervisning ikke længere i folkeskoleloven, og ”Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1996/97-2006/07” er den sidste publikation om vidtgående specialundervisning. Undervisningsministeriet vil selvfølgelig fortsat følge udviklingen på specialundervisningsområdet.

Århusrådmand kræver ministerindgreb i psykiatrien

fra Jyllandsposten

Af JENS KURT JØRGENSEN

Offentliggjort 28.01.08 kl. 11:33

Den århusianske børnerådmand Louise Gade (V) vil have socialministeren til at se på ventetider for børn med alvorlige psykiske problemer. I Århus er ventetiden oppe på halvandet år.

»Når børn med alvorlige psykiske problemer må vente i årevis på undersøgelse og behandling, så er der noget helt galt med prioriteringen i sundhedsvæsnet.« Det mener den århusianske børn- og ungerådmand Louise Gade (V), der nu går til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) for at få rettet op på den uholdbare situation.

Den 30. november 2007 var der 276 børn fra Århus Kommune på venteliste til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Århus. Flere af børnene har ventet mere end halvandet år, viser opgørelsen.

»Det er fuldstændigt forrykt, at man har en behandlingsgaranti på en måned for at få en ny hofte, mens børn med store psykiske vanskeligheder må vente mere end et år på blot at få en diagnose. Og det er ikke garantierne på de voksnes fysiske skavanker, jeg er ude efter – tvært imod foreslår jeg sundhedsministeren, at børnene skal have en udredningsgaranti på en måned og derefter en passende behandlingsgaranti,« siger Louise Gade.

Hun tilføjer, at hun langt fra er stolt over den velfærd, samfundet tilbyder familier med børn, der har store psykiske vanskeligheder.
Mangel på læger

Samtidig er hun dog klar over, at regionerne ikke lige pludselig kan fremtrylle mange flere læger til området.

»Men så må vi blive bedre til at udnytte de ressourcer, vi allerede har i regioner og kommuner. I Århus har vi nogle gode bud, som vi nu har sendt til ministeren for at få det her problem løst hurtigst muligt. Og jeg vil ikke acceptere et svar i retning af, at det ikke kan lade sig gøre. På andre områder som f.eks. kræft, har vi i dag nogle behandlingsgarantier som vi for få år siden ikke havde troet mulige. Nu er det børnenes tur,« slutter Louise Gade.