Indtil for et par uger siden var vi temmeligt fortrøstningsfulde med hensyn til dattterens enkeltinklusion. Men der er sket noget. Et eller andet. Hun er stadig glad for skolen, men ... Der har sneget sig et men ind. Hun bliver ikke glad når vi fortæller hende at hun skal i klubben. Hun protesterer ikke højlydt, men hun bliver ikke glad. Hun fortæller om "nogle" der ikke vil lege med hende. Og om nogle der ser sure ud når hun kommer tilbage efter at have været syg. Hun fortæller at hun gerne vil være forkølet for så kan hun blive herhjemme og hygge med sin mor og far. Hun spørger interesseret til at nogle børn bliver undervist derhjemme. og så er hun helt vildt træt når hun kommer hjem fra skole.
På den anden side fortæller hun om de spændende ting hun lærer i skolen. Lærerne er søde og hun ser som regel glad ud når vi henter hende. For det meste er hun i selskab med nogle andre børn. Lærerne er meget søde. De kan ikke rigtig se at hun har problemer. Udover finmotorikken.
Hun er sådan et lille pus med et enormt tryghedsbehov i disse dage. Vi sidder under dynerne og holder i hånd og ser tegnefilm eller spiller 'gris' eller tegner eller klipper en smule. Vi skal passe på hvad vi siger for hun græder nemt.
Der er et eller andet galt. Måske var vi alt for optimistiske da vi satsede på enkeltintegration. Måske er det bare mørket og en forkølelse og ... noget der går væk igen af sig selv.
Måske skal vi begynde at snakke med kommunen om en plads på en specialskole.
Måske skal vi begynde at snakke med datteren om at hendes forudsætninger ikke er de samme som for de andre børn i hendes klassen.
Nocturnal forest magic
6 dage siden
4 kommentarer:
Godmorgen.
Jeg så at du havde været forbi min side, og nu har jeg en lille kommentar til dit skriv her.
Jeg må indrømme at det er utroligt svært at vælge det ene frem for det andet mht skole. Vi har jo en asperger, som først er blevet diagnostiseret her i foråret. Derfor har hun jo altid været i en alm skole. Indtil midten af sidste år, gik hun i en klasse der ikke var særligt velfungerende og vi havde en lang periode hvor hun simpelthen nægtede at gå i skole. På det tidspunkt vidste vi ikke at hun var "syg", og var dybt frustrerede fordi hun var ude af stand til at forklare hvad der var i vejen. Hun går nu i en anden skole i en klasser hvor hun er blevet taget vel i mod, MEN der er daglige nederlag i forhold til kammeraternes kunnen og udvikling. Hun er 14 og derfor i en tid hvor der sker en masse inden i hende, men også i forhold til kravene omkring lektier og den slags. På den ene side er det vigtigt at hun lærer at omgås "almindelige" børn og unge og andre mennesker, men på den anden side sætter det hendes egen mindre formåen og forståelse for mennesker alt for meget i relief. Vi arbejder nu på at hun kan komme på en specialefterskole i 9. og 10 kl.
Problemerne er især omkring det at hun ikke har nogen som helst forståelse for andres behov, følelser, oplevelser af ting, og hendes motorik som er virkelig dårlig. Hun er også langsom til at forstå ting, hvilket giver problemer i forhold til at følge med i klassens undervisning.
Der er en AKT-støttelærer på, men alligevel er det svært for hende at følge med, i de fag der ikke lige interesserer hende.
Jeg er jo ikke hendes mor, men havd jeg haft skulle bestemme tror jeg nok at jeg ville have valgt at hun skulle gå på en skole, hvor der kunne blive taget de hensyn der skal til, og hvor lærerne er udd til at tage sig af børn med autisme og asperger.
Har du noget at spørge om, eller vil du bare gerne dele erfaringer, så mail mig. :)
Mange venlige hilsener
Henriette
Defemibyen
Der er den mulighed at klassen fungerer enormt godt og kan rumme hendes forskellighed fra de andre.
Når hun så kommer over i klubben, er der lige pludselig helt vildt mange børn omkring hende i forhold til klassen, og dér kan det altså godt gå galt!
Støj, uro, børn der er længere fremme i kunnen end hende (aldersmæssigt også en forskel), og børn der ikke lige kan finde ud af at mennesket er mere end blot "normal"...
Måske vil det være en mulighed med et mindre klubmiljø?
Håber ikke hun knækker på det klubhalløj dér...det ville ikke være til at bære, når nu hun tilsyneladende trives så fint i skolen.
Varme tanker til jer...c",)
hej Mona. længe siden, håber det gå godt. inden på facbook er der en side som hedder "viden om autisme " Melanie Jensen som er en pige på 20 år,( autist ) har åbent denne side i håbe om, at forældere til børn med autisme vil kigge forbi mede et sprøgmål. måske kunne du få sat ord på nogle tanke. vem ved. vh. dianne.
Hej. Jeg ville nok lytte til lærerne på skolen. Og tale videre med dem om klub-delen.
jeg synes det lyder skønt at datteren ser ud til at fungere godt i klassen og i undervisningsmiljøet.
Det sociale driller børnene alle steder også i specialklasser børnene indbyrdes, jvf DenstillePige og Junios verden. Og samme blog har fornylig fortalt om et stort socialt problem der blev løst gennem en fælles interesse.
jeg håber du vil fortælle mere om hvordan det går.
Send en kommentar