Robert begik selvmord fordi han blev mobbet

Da du for et par dage siden så på formiddagsbladenes forsider at en 12-årig dreng havde begået selvmord pga. mobning, tænkte du så straks, ligesom mig, at det er sikkert et af "vores" børn?

Jeg læste artiklen på nettet da jeg kom hjem. Der stod ikke direkte noget, men i BT stod der: "Roberts et år yngre bror blev mobbet bort fra Udby Skole i Holbæk kommune. Han er nu flyttet ind hos sin biologiske far - og går i specialklasse".

I går på TV2 kommer det frem at Robert havde ADHD. ADHD eller autismespektret er i dette tilfælde det samme. Indslaget kan man se her med titlen "ADHD er en svær sygdom". En titel der fr mig at se stiller problemstillingen på hovedet. Antimobbekonsulent Klaus Henriksen siger at hvis det er en mobbeklasse bliver børn der skiller sig ud mobbet. Og ADHD er bare en måde at skille sig ud. Han mener at det måske ikke altid er i barnets interesse at gå i en almindelig klasse. Han anbefaler at man lægger meget åbent ud overfor de andre forældre og børn.

Jeg oplever det som om han ikke forholder sig koblingen mellem ADHD og mobning. Antimobbekonsulentens konklusion lyder for mig snarere som at hvis man har ADHD eller autisme, så er det bare ærgeligt hvis man bliver mobbet.

I Ekstrabladet i dag kan man læse at "De andre elever vidste godt, at han var DAMP-barn, og hos Robert gav det sig bl.a. udtryk i, at han ikke tålte, at de andre rørte ved ham. Et beskedent ønske, skulle man mene. Men også en åben flanke, som åbenbart blev udnyttet af skolens mobbehold til både at tyrannisere og pine drengen til det uudholdelige."

I autismemiljøet hører jeg ofte historier om Holbæk kommunes træghed med at støtte børn med særlig behov. Måske har kommunen spillet en rolle her? Måske Har Ekstra Bladet ret når de giver skolernes mobbeplitik og dyre mobbekonsulenter skylden?

Jeg ved kun at det desværre ikke er et enestående tilfælde at børn med ADHD og autisme er oplagte mobbeofre. En problemstilling som slet ikke tages alvorligt af diverse antimobbekampagner og konsulenter på trods af kommunernes forsøg på at inkludere flest mulige med ADHD og ASF i den såkaldt rummelige folkeskole.

Jeg er meget berørt af Roberts død og ked af det på familiens vegne.

Desværre, kommunen har ikke noget tilbud

Lidt forsinket er her et indslag i aftenshowet fra 27. maj om en familie der bliver nødt til at flytte fra deres lille kommune til Odense fordi deres lille kommune ikke har et passende tilbud til deres søn med NLD (en slags autisme). Det beklager kommunen, og så er den ikke længere. Mon ikke andre små kommuner i det ganske land kan se fidusen i det? Det håber jeg sørme ikke, men det tror jeg nok.

Her kan du se det

Syndebukke

Henriette Kjær udtalte klart og utvetydigt i folketingets afslutningsdebat forleden at hvis folkeskolerlærerne har brug for efteruddannelse, så kan de bare tage pengene fra specialundervisningen.

Ebbe Stenbirk, chef i PPR i Distrikt Vanløse/Brønshøj, mener at der er forældre og skoler, som har nogle urealistiske krav til, hvornår en elev har behov for specialundervisning og i hvilket omfang. Det fremgår af en artikel i Information.

Af en af de to kommentarer til artiklen fremhæves det at 20% af folkeskolens udgifter går til specialundervisning.

Samtidig vil man jo så hjertensgerne have at vi lader vores børn blive i folkeskolen. Fordi det er den billigste løsning.

Jeg bryder mig slet ikke om at det nu er god tone at gøre de handicappede børn til syndebukke for folkeskolens økonomiske vanskeligheder. Slet ikke.

Pressemeddelelse fra DH

Jeg har netop modtaget følgende pressemeddelelse fra Danske Handicaporganisationer:

Pressemeddelelse

Den 27. maj 2009

Børn med særlige behov i klemme
En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, afslører store problemer med den vidtgående specialundervisning efter kommunalreformen. Danske Handicaporganisationer og Danmarks Lærerforening mener, at der er behov for øget opmærksomhed på området, så det sikres, at børnene får den støtte og undervisning, som de har krav på.

Undersøgelsen fra EVA bygger på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-psykologer, en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til elever i den vidtgående specialundervisning og casestudier i 6 kommuner. Undersøgelsen viser bl.a. at:

Psykologerne mener, at amtet havde et bedre overblik over specialundervisningstilbud end i dag.38 pct. af psykologerne oplever, at der i ringe grad, i meget ringe grad eller slet ikke er et tilstrækkelig antal af de undervisningstilbud, der er behov for, til den vidtgående specialundervisning. Det skal sammenholdes med, at kun 14 % fandt, at de før kommunalreformen havde den samme oplevelse.92 pct. af psykologerne vurderer, at kommunens økonomi har betydning for, hvilket undervisningstilbud eleven modtager. 37 pct. af forældrene er utilfredse eller overvejende utilfredse med visitationen.81 pct. af forældrene finder, at det tog for lang tid for PPR at behandle deres barns sag.76 pct. af forældrene finder, at det tog for lang tid for skolen at få barnet indstillet til specialundervisning.
”Rapporten fra EVA viser, at løfterne i forbindelse med kommunalreformen ikke holder”, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. ”En række af de svageste elever i folkeskolen, som har behov for særlig støtte, er øjensynligt kommet i klemme efter reformen. Undersøgelsen viser, at kommunerne ikke i tilstrækkelig omfang har magtet at løfte arven efter de amtslige tilbud. I sidste ende falder ansvaret tilbage på politikerne bag kommunalreformen”.

Paraplyorganisationen Danske Handicaporganisationer kan ligeledes genkende problemet.

”Vi hører desværre alt for tit om familier, der kommer i klemme i systemet, fordi de rette tilbud ikke er til stede. Resultatet kan klart aflæses i det stigende antal klagesager i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Vi vil kraftigt opfordre både regering og kommuner til handling, så alle børn kan få den rette undervisning,” udtaler Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer.

Sektoransvarlighedsprincippet

Mon socialrådgiverne har fået besked på at henvise til "sektoransvarlighedsprincippet"? For os lyder det som en smart måde at sige "det er ikke vores bord" på.



Vi er ikke de første der har luret at sektoransvarlighedsprincippet ikke er til vores fordel. Læs f.eks. Joi Bays lidt gamle men stadig aktuelle kronik Når myndighederne taber overblikket

Guldkorn

I bussen på vej hjem fra Fælledparken:
Katinka: "Gæt hvem der er kærester i maven?
Mig: "Hvem?"
Katinka: "Hjernen og hjertet"




Om tandfeen som har været forbi i nat.
Jeg: "Så du tandfeen?"
Katinka: "Ja, den kom ind der" og peger op i hjørnet af døren
Mig: "Hvordan så den ud?"
Katinka: "Den var usynlig"



Om sin far, som glemte at tage solcreme på før han tog i Fælledparken i går.
Katinka: "Han ligner en rødhals"

Søren Bruns sociale færden

Katinka siger at hendes yndlingsfilm er Radiserne. Og jeg sidder her og tænker på om det kan bruges til social træning på en eller anden måde. Til at illustrere følelser måske eller til at sætte billeder på de fire adfærdsformer i KAT-kassen: agressiv, passiv-agressiv, assertiv og passiv. Eller noget andet?

Jeg synes Radiserne har meget at byde på.