Den kognitive diamant

På Pionergruppens workshop om KAT-kassen blev vi introduceret for den kognitive diamant. Den repræsenterer den helt basale opfattelse bag kognitiv terapi, at mennesker (bl.a.) er en vekselvirkning mellem tanker, adfærd, følelser og krop som belyses på forskellig vis af miljøet.



Kognitiv terapi forekommer mig at være en meget anvendelig tilgang til større børn med autisme og såmænd også deres forældre. Jeg fik ihvertfald flere aha-oplevelser. Bl.a. hvorfor det har virket så godt for Katinka at vi har haft så meget fokus på at holde hende fysisk aktiv.

Naturligvis kan den kognitive tilgang, ligesom alle andre tilgange, ikke gøre noget ved den dybereliggende baggrund for autismen, men det kan gøre en del for at hjælpe den enkelte til selv at mindske de negative følgevirkninger og blive bevidst om hvordan hun bedre passer på sig selv.

I virkeligheden er det her noget jeg kunne have sagt mig selv, men det hjælper at få det visualiseret, synes jeg.

I øvrigt er kognitiv terapi en videreudvikling af adfærdspsykologien, og som sådan et slags alternativ til de af os der ikke kom med på ABA-vognen.

Er det sådan det starter?

I morges, sådan en typisk dejlig stille og rolig søndag morgen efter en dejlig stille og rolig lørdag, siger Katinka pludselig og tydelig berørt noget i stil med "I onsdags sagde de at jeg ikke må være med til legene". Hun sagde også noget med at derfor skulle hun have en fridag. Katinkas sprog er ikke så avanceret så man kan misforstå meget, men det var tydeligt at hun var ked af det og næsten fik tårer i øjnene da hun kom i tanke om noget der var sket i børnehaven. Og det er første gang hun har fortalt noget i den stil. Jeg forsøgte at spørge ind til hvem der sagde det og hun svarede: "børnene" og på spørgsmålet om hvad det var for nogle lege svarede hun "alle". Nu har vi jo lige haft om KAT-kassen så jeg bad hende vælge et ansigt der passede til og så valgte hun det her:



Hun satte ordet "vred" på. Det var i sig selv overraskende flot for indtil videre er Katinka ret glad for at betegne følelser som dum, forvirret og forbavset også når det, for mig at se, drejer sig om andre følelser.

Jeg var glad for at hun blev vred, for vrede er ikke en offerfølelse, men en følelse man kan handle på.

For yderlige at understrege alvoren tog Katinka en bog frem fra hylden, som jeg havde lånt for omkring 3 uger siden og vist nok kun læst for hende een gang før; "Frø er trist". Den læste vi så.

Flere timer senere kommer der nok en nyhed. Vi har ikke fået det indtryk at Katinka sover i børnehaven. Og det har vi ikke fået at vide at hun gør. Men så siger hun pludselig: "Jeg er fem år, så nu er jeg ikke et sovebarn. Børnene tror jeg er et sovebarn." og der ser hun også vred og ked ud af det på en gang. Men det varer ikke længe og så er det ovre og jeg ved ikke hvad det gik ud på.

Jeg har hørt om at børn med autisme og asperger bliver mobbet og holdt udenfor. Jeg har også hørt at børne med autisme og asperger tit mistolker andres intentioner og tror de mobber når de faktisk ikke gør det. Men det er allerførste gang jeg oplever at Katinka komme hjem og fortæller om noget der kunne tolkes i den retning. Og jeg har aldrig selv oplevet at nogle har mobbet hende.

Er det sådan det starter?