25 maj 2008

Er det sådan det starter?

I morges, sådan en typisk dejlig stille og rolig søndag morgen efter en dejlig stille og rolig lørdag, siger Katinka pludselig og tydelig berørt noget i stil med "I onsdags sagde de at jeg ikke må være med til legene". Hun sagde også noget med at derfor skulle hun have en fridag. Katinkas sprog er ikke så avanceret så man kan misforstå meget, men det var tydeligt at hun var ked af det og næsten fik tårer i øjnene da hun kom i tanke om noget der var sket i børnehaven. Og det er første gang hun har fortalt noget i den stil. Jeg forsøgte at spørge ind til hvem der sagde det og hun svarede: "børnene" og på spørgsmålet om hvad det var for nogle lege svarede hun "alle". Nu har vi jo lige haft om KAT-kassen så jeg bad hende vælge et ansigt der passede til og så valgte hun det her:



Hun satte ordet "vred" på. Det var i sig selv overraskende flot for indtil videre er Katinka ret glad for at betegne følelser som dum, forvirret og forbavset også når det, for mig at se, drejer sig om andre følelser.

Jeg var glad for at hun blev vred, for vrede er ikke en offerfølelse, men en følelse man kan handle på.

For yderlige at understrege alvoren tog Katinka en bog frem fra hylden, som jeg havde lånt for omkring 3 uger siden og vist nok kun læst for hende een gang før; "Frø er trist". Den læste vi så.

Flere timer senere kommer der nok en nyhed. Vi har ikke fået det indtryk at Katinka sover i børnehaven. Og det har vi ikke fået at vide at hun gør. Men så siger hun pludselig: "Jeg er fem år, så nu er jeg ikke et sovebarn. Børnene tror jeg er et sovebarn." og der ser hun også vred og ked ud af det på en gang. Men det varer ikke længe og så er det ovre og jeg ved ikke hvad det gik ud på.

Jeg har hørt om at børn med autisme og asperger bliver mobbet og holdt udenfor. Jeg har også hørt at børne med autisme og asperger tit mistolker andres intentioner og tror de mobber når de faktisk ikke gør det. Men det er allerførste gang jeg oplever at Katinka komme hjem og fortæller om noget der kunne tolkes i den retning. Og jeg har aldrig selv oplevet at nogle har mobbet hende.

Er det sådan det starter?

2 kommentarer:

X@Mor sagde ...

Godt gået Katinka! Du sagde det til nogen. Jeg tror desværre også I har en udfordring her...måske er det blot een episode der er tale om?

Måske er det, der starter nu en kontaktbog mellem børnehave og hjem?
Jeg kan kun anbefale, at I prøver at få sådan een indført. Det tog noget tid før vores børnehave hørte efter at det ville jeg gerne have. Men pludselig var den der, efter et internt møde i børnehaven.

X vil gerne sige hej til Katinka i en mail - ja tak siger han. Og han vil komme hjem til dem idag.

(Det er Jer, og idag er en anden dag.)

Ha det godt!

Anonym sagde ...

Sådan en KAT-kasse må vi også ha´! :-)

Det er da helt fantastisk, hvad den kan hjælpe børn med autisme med.

Det er så flot, at hun kan udtrykke sin vrede over at opleve at blive holdt uden for af de andre børn i børnehaven.

Mobning eller ej. Vi må tage deres følelser alvorligt.

Jeg kan heller ikke altid finde ud af, om Junior misforstår situationen eller om der faktisk er tale om drillerier/mobning.

I børnehaven, jo - der var eksempler på, at han faktisk blev drillet - af børn, der vidste lige hvilke knapper, der skulle trykkes på, og så var Junior "godt kørende"!

Der har også været nogle episoder på hans fritidshjem - det har de voksne selv fortalt.

En kontaktbog, tror jeg også, vil være en god ting at indføre, hvis ellers personalet har ressourcer til at notere i den regelmæssigt.