Jeg var i jobklub i dag for jeg er nemlig ledig. Vi præsenterede os selv bordet rundt og jeg fortalte at jeg søgte job som støttepædagog for førskolebørn med autisme eller asperger, fordi jeg var blevet meget optaget af det område siden min datter fik diagnosen.
En kvinde spugte så: "Må jeg spørge hvor gammel din datter er?"
Jeg: "Hun er 5 år"
Kvinden: "Hvordan kan man vide så tidligt at de er spassere?"
Jeg var ved at falde ned af stolen, men fordi jeg har et meget roligt gemyt svarede jeg: "Min datter er ikke spasser, hun har ikke
spastiske lammelser. Hun har autisme og det opdager man f.eks. ved at hun leger anderledes med andre børn og hendes sprog er forsinket." Hvordan havde du reageret?
Jeg viste en anden deltager denne hjemmeside og hun kom med konstruktiv kritik, men hun sagde også ord som "sygdom", "sørgeligt" og "hvor er det synd". Det har jeg også svært ved at forholde mig til.
Disse oplevelse - i en jobklub for akademikere - har læst mig, at der åbenbart er nogle i dagens Danmark, der ikke har nogen anelse om hvad autisme er. Hvordan når vi ud til dem, inden de lader deres uvidenhed gå ud over vores børn?