Ude godt, hjemme bedst

Min datter og jeg har tilbragt weekenden hos familie og fætre i Jylland. Og pludselig er Katinka meget hårdere ramt af autisme en da vi tog af sted. Sådan føles det. Det er sikkert en kombination af flere ting. Dels siger Katinka under halvdelen af det hun gør når hun er hjemme. Dels kan jeg ikke lade være med at blive påvirket af den alvor der kommer over venner og slægtninge når vi kommer ind på emnet autisme. Jeg kan pludselig se hende med deres øjne og jeg glemmer at se med mine egne. Når jeg ser hende med mine egne ser jeg hendes potentialer og styrker. De fleste andre har mere blik for hendes svage sider.

Hun har ellers nydt turen, det er der ingen tvivl om. Og leget godt med fætrene. Og jeg har også nyt turen, men nu er vi hjemme igen og hun har det allerede meget bedre!