07 november 2008

You keep finding all the reasons to close the door

Måske kommer jeg til ofte til at give indtryk af at Katinka har så lidt autisme at det i grunden ikke er værd at nævne. Men det er jo kun halvdelen af billedet. Den halvdel som jeg foretrækker at vise frem. Ikke fordi jeg skammer mig eller har noget at skjule men simpelthen fordi jeg synes det meget hurtigt går hen og bliver lidt for endimensionelt med alle de triste historier om autisme.

Katinka har stadig autisme. Bl.a. har vi store vanskeligheder med at få hende til at samarbejde med tandlægen. Vi forsøger os nu med det helt store tandbørstningscirkus, med tre forskellige tandbørste, tre tandpastaer og mors tur, fars tur og Katinkas tur, og overvejer også om sociale historier vil være vejen frem. Hendes sprog er stadig forsinket. Hun har stadig svært ved at lege længere fantasilege, især sammen med andre børn. Hun elsker stadig rutiner - noget som vi benytter os af når vi vil indføre nye gode vaner, men også noget der kan fremkalde "anfald" der sikkert forekommer uforståelige hvis man ikke kender hendes associationer og vaner så indgående som os. Bl.a. da hun i morges flejnede over at "Bennys badekar" var begyndt inden morgenmaden stod på bordet. Desuden mener hendes primære pædagog at det vil være synd at slippe hende løs i skolen næste år uden MANGE støttetimer "hun vil være helt lost".

Hun har stadig autisme og vi har stadig bekymringer. I sidste uge blev alle skolepligtige børn i vores skoledistrikt inviteret til informationsmøde og omvisning i den lokale folkeskole. Det var tydeligt, meget tydeligt enddda, at det er ikke en god plan B, hvis det ikke skulle gå i den lille friskole. De var flinke nok og så videre, men folkeskolen har tydeligvis massive problemer at slås med, så hvor højt prioriterer de, når det kommer til stykket, at inkludere en lille pige med normal IQ og autisme? Tjooee. Ved den lejlighed stod det os pludselig klart hvor meget nemmere typiske forældre har det. De kan uden større bekymringer sende deres børn i den nærmeste børnehave og den lokale folkeskole. Vi skal kæmpe for Katinkas ret til at være en ligeværdig del af samfundet.

Men nu er det fredag og jeg vil lige ønske god weekend med denne her fantastiske sang af Donna Williams: "Beautiful Behavioural Mutations"

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Mona

Jeg vil foreslå, at du få fadt i et tandlæge sæt med gebis, og det hele, det kan jo nok købes hos fætter BR. Og leger tandlæge med hende i begyndelsen, så Katinka kan få en forståelse for, vad der skal ske i første omgang via leg,
Vh dianne

Anonym sagde ...

Hej Mona.

Jeg kan godt se, at du står i en meget svær situation, med hensyn til Katinkas skolegang, og det kan ikke være rigtig, der ikke findes en rimelig løsning på jeres problem.
Jeg har en lille solstråle historie, om et forældre par, som virkelig holdt fast i det de mente var bedst, for deres datter.
Datteren var 5 år, og spastisklammet, kunne ikke stå eller gå, var kørestolsbruger, blebarn og havde sprogproblemer, finmotorikken var meget dårlig, kort sagt, hun skulle havde hjælp med alt, men hun var normalbegavet. Pigen havde gået i specielbørnehave 3 dage om ugen i et par år. En dag meddelte forælderen, at de ønskede deres datter skulle overflydes til en normal børnehave, ledelsen i specialbørnehaven frarådet det, da men mente, at pigen ikke ville kunne begå sig blandt normal fungerende børn. Men forældende fasteholdt deres ønske, og pigen fik plads i en normal børnehave, selvfølelig med støttepædagog, talepædagog sov. Der er nu gået et årstid, og hun trives rigtig god, har fået mange gode venner, og er blevet rigtig god sproglig. Så jo, det er ikke altid, at fagfolkene har rat.
Du må ud og se, om der er nogle muligheder du er kommet til at overset, og som kan hjælpe jer, med hensyn til Katinkas skolesart.



Mona, jeg er ordblind, og der er ikke kun stavefejle, der volder mig stor problemer, også formuleringen af sætninger kan havde sine vanskeligheder, når men er ordblind. Så jeg håber, du tager højde for dette , når jeg nu er så modig, at bevæg mig rundt inden hos jer ( autist ) forældre .( Smiler.) foruden er jeg en person, med en god portion humoristisk sans,
Hv. Dianne

Mona sagde ...

Hej Dianne

Det lyder som en rigtig god ide med sådan et tandlægesæt. Det skal prøves!

Jeg er rigtig glad for din solstrålehistorie. Jeg synes de gode historier skal frem. Og du er mere end velkommen - med eller uden stavefejl.