20 september 2008

Der er grænser

I går fik vi at vide i Katinkas børnehave at nogle af de andre børn havde overskredet hendes grænser og at det var tydeligt at hun ikke kunne lide det, men hun havde heller ikke sagt klar fra overfor det, så blandt andet derfor kan det være at det har stået på over længere tid.

I går var hun tydeligt berørt over situationen. Måske pga. det der var sket, men måske også pga. vores reaktion. Vi er meget bekymrede for at sige det mildt. Og vores tillid til at børnehaven formår at passe på hende er heller ikke så stor lige nu. Mon ikke de bagatelliserer det der er sket?

Nu forstår jeg hvorfor man kalder det englesind, for hun er ikke spor vred. Hun kalder dem kærester. Men hvad lægger hun i det ord?

Det kan da ikke passe at vi er nødt til at sende hende ud af normalsamfundet, fordi andre børn ikke respekterer hende, vel? Har vi gjort hende en bjørnetjeneste ved at opmuntre hende til at være sammen med andre børn og få venner og kærester? Nej! Men vi har ikke været gode til at forklare hende om alt det børn kan finde på som slet ikke er venligt. Vi har forsømt at lære hende at mistro andre børns hensigter.

Og vi har glemt at lære hende at i nogle tilfælde er det faktisk rigtig godt at slå og bide og rive og frem for alt skrige lige så højt man kan, ikke kun indvendigt.

Det er svært. Vi er kede af det og ved ikke længere hvad vi skal gøre.

6 kommentarer:

X@Mor sagde ...

Jeg er ved at tude. Ring til Kirsten Callesen og snak om det.

Børnehaven har slet ingen ret til at bagatellisere overgreb begået i børnehaven - mod nogen.

Jeg ved ikke hvad der er sket, men mon ikke de reagerede med det samme hvis Katinka havde gjort noget mod andre?!

Katinka mangler en brugsvejledning i sociale regler. Ligesom så mange gør..

Børnehaven har (også) et ansvar.

Jeg tænker at det kunne være godt for Jer at tale med nogen om det, der konkret er sket. Uden at beslutte fremtiden inden samtalen.

Held og lykke!

Anonym sagde ...

Hej
Ja, det er synd, når børn udsættes for drilleriger, osv. Men hertil må jeg så desværre fortælle dig, at det sker jo alle vejene, lige fra vuggestue til alderdomshjem, det kan ikke helt undgås, og tro mig, særlig indenfor specielområderne er der tit konflikter, idet her er det jo alle børn, som har en eller andet form for handicaps som gerne visser sig i mangle evnen til socialsamvær, og som alle børn jo så gerne ville deltage i, men ikke magter, og dette giver tit konflikter.
Jeg ved godt, det gøre ondt, når vores små guldklumper ikke trives eller ikke har det godt, men sådanne jeg opfatter og tolker det du skriver om din datter, så trives hun jo i brud og grund godt der hvor hun er, tros sin autisme, og det gå jeg ud fra, at pædagogerne i hendes børnehave også mener, idet jeg ikke har den opfattelse, der er tale om støttepædagog eller en specialbørnehave til din datter. ,
Børn udvikler sig jo hele tiden, og særlig i 5 - 7 års aldrene sker der mange ting i deres udvikling,, og desværre følger udviklingen af autismen med, på godt og ondt, og her skal du måske være lidt opmærksom, derfor er det så vigtig med en så tidligt indsat som overhoved muligt. Men er du i tvivl, så få ansat en støttepædagog til din datter, en der ved noget om børn med autisme, for det gøre de pædagoger der kun har været ansat i en normal børnehave ikke
Der er nogle få ting, jeg har bidt mærke i, at du beskriver om din datter, og sådan som jeg læser det, er du ikke helt sikker på, om det bare er noget din datter gør af sig selv, eller om det er p.ga hendes autisme.
Det din datter holder sig for ørene ved høje lyde, har jeg set og oplevet hos andre børn med autisme, nogle gang bliv de ved til lyden holdt op, andre gang, udløste den raserianfald. Så være altid en tanke foran, forbered vis man har muligheder for det, på den måde træner man
også deres forudselighed,
. Der er nogle blidere af din datter, hvor i er i cirkus, det billede hvor propellen drejer lysende rundt. Ud fra det jeg ser, og opfatte af hendes ansigtsudtryk, og viden om at din datter er autist, sætter hun også ting i system, og så er der jo nok også så mange andre ting, som komme frem nu pga., hendes autisme. Det kan godt blive svært for din datter at begå sig blandt de andre børn, og pædagoger som ikke har den faglige viden som skal til, for at hjælp din datter på rette vej her i livet, men vær opmærksom hvordan hun trives, og følge dit hjerte, det er din datter det drejer sig om.


Mvh.

Mona sagde ...

Tak for jeres medfølelse og for jeres tanker. Det er svært selv at tænke klart når man står midt i det, synes jeg.

X@mor: Vi håber vi kan få en snak med Kirsten på mandag før eller efter kurset.

Jeg håber virkelig at børnehaven havde sagt noget til os hvis Katinka havde gjort noget - for så har de også sagt noget til de andre børns forældre. Jeg er ikke så sikker. De har en holdning om at børn også har ret til et privatliv.

Vi beslutter ikke noget før vi har tænkt det grundigt igennem.

Anomym:

Du har ret - specialområdet er måske endnu mindre trygt for hende end normalområdet.

Du har ret - i bund og grund trives hun hvor hun er. Hun har faktisk en basisplads i en "normal" idræts/udflytterbørnehave, men det er ikke sådan som man normalt tænker autismepædagogik. Der er fuld inklusion.

Vi forsøger selv at stykke en tidlig indsats sammen, for i København er det virkelig op at bakke at få andre til det.

Min hjerte og min opmærksomhed siger mig at lige nu er der mange brugsvejledning i sociale spilleregler hun mangler. Og så er jeg bare rigtig bange for at det vil gentage sig igen og igen og igen resten af hendes liv - men det er måske irrationelt.

Anonym sagde ...

Pyha, uden at vide, hvad der er foregået, så har I min dybeste medfølelse.

Håber, at Katinka har det godt på trods af at hendes grænser er blevet overskredet, og hun ikke har kunnet finde en måde at sige fra på...

Man siger, at de voksnes reaktion, kan være værre end det der er foregået ... der er næppe tvivl om at de voksnes reaktion har betydning for børns måde at komme igennem kriser på ... Forstår godt, at I er kede af det.

Mange venlige hilsner og tanker

Anonym sagde ...

Hej Mona

Mona, det er meget vigtigt du bibeholder den tillid, og det gode samarbejdet imellem dig og de pædagoger som til daglig omgås Katinka, men forlægger der et overgreb på din datter, eller ting fra de andres børn side af, som påvirker din datters trivsel i børnehaven, så selvfølge, skal du tydeligt gøre, dette ville du ikke finde dig i.
Du har ret til at stille pædagogerne nogle spørgsmål vedr. din datters trivsel i børnehaven.
Det kan være, at der er komme nogle nye børn, som måske ikke lige forstå Katinkas problem. Så pædagogerne ligger måske et stort arbejde i, at prøve at få disse børn til at forstå din datters problem, og den måde hun evt. leger på. Få overblik over din datters hverdag i børnehaven, det kunne måske være en god ide, med en støttepædagog, som kun er der for Katinkas skyld, og hjælper hende med de ting, som hun har svært ved i sin dagligdag, og som de andre pædagoger måske ikke lige er ops på. Børn i Katinkas situation, opnår desværre at få rigtige mange nederlag, før der for alvor bliver gjort noget, og så er det svært at rette op igen.

Vedr. specialebørnehaverne.
Jeg kan godt se, den måde jeg fik formuleret mig på, var måske lidt negativt. Sådan skal det ikke opfattedes, der er næsten altid 3 pædagoger til 5 børn, nogle gang en til en, og har den viden, og de pædagogiskredskaber der skal til for at hjælpe disse børn så godt de kan, med at klar sig selv, og få en så god tilværelse så tæt på den normale som overhoved muligt

mvh

Anonym sagde ...

Hej igen.
computerspil til børn, kunne måske være en ide til din datter, det kan nogle gang kan være svært for børn med autisme både at skulle foreholde sig til en anden person, og det der bliver sagt samtidig. Computerspil, her behøver men ikke at skulle forholde sig til en anden person for at indlære, den person som hjælper, er kun tilskuere. OG HJÆLPER NÅR DER ER BEHOV. der findes rigtig mange spil til børn og til alle aldre,
mvh