29 juli 2008

Guide

"At blive guidet i et skældudfrit miljø" var der en der skrev. Det lyder nemt og der er intet jeg hellere ville, men det er svært at guide hende. Ihvertfald for mig. Der er så meget jeg gerne vil vise hende. Der er så meget jeg gerne vil fortælle om. For det meste er hun ikke det mindste interesseret. Og hvis jeg viser hende hvordan noget skal gøres skal jeg være heldig for at hun ikke opfatter det som kritik. Jeg vil dele min verden med hende. Måske skal jeg være bedre til at tage del i hendes verden.

Hvordan er jeg hendes skytsengel når hun siger hun er bange for noget der ikke er farligt, en legesyg hvalp, en stueflue og en dreng der viser sine følelser. Hvordan er jeg en skysengel og trøster når hun siger, at jeg slår hende, fordi hun støder ind i noget hun bare skulle gå forbi.

Nogle gange føler jeg mig som en dårlig mor. Nogle gange ville jeg ønske det bare var det. Nogle gange ved jeg med mig selv at jeg er en god mor og der er noget andet der gør det svært.

Jeg vil være hendes guide og hendes skytsengel - og jeg håber hun får mange andre end mig. Jeg vil vise hende alle verdens mange muligheder og friste hende til at finde sin egen vej. Med åbne øjne og appetit på livet.

1 kommentar:

X@Mor sagde ...

Det vil alle mødre være. Og vi må alle give slip. Min egen mor har haft mest held med at give slip på mig, og så være der når jeg vendte tilbage for trøst. (og jeg var en hard-core teenager - believe U me!)

Den er en klassiker, den med at man gerne vil dele alt det, man selv har og er med sine børn, men de vil hellere noget andet.Og ofte det stik modsatte - autisme eller ej?!

Håber I har det godt i varmen :o)