26 marts 2009

Og så var der den om ...



... den autistiske dreng der var så nervøs på sin første skoledag at han blev reddet af Spiderman. Eller noget i den stil. Det er en sød historie, som du kan læse på Politiken.

Men hvorfor er det en væsentlig information i sådan en kort historie, at drengen har autisme? Gør det den mere sjov? Mere sød? Er det for at fortælle noget om hvordan børn med autisme er? At de kan lide Spiderman? At de ikke er bange for højder og er svære at overtale? At de måske er ekstra bange for første skoledag?

Hvad tror du?

1 kommentar:

X@Mor sagde ...

Det er "den lille humane", som den vist hedder i fagsproget. Det er godt at slutte en nyhedsudsendelse i TV af med den lille humane. Den, der rører vores hjerter.

Jeg blev helt klart berørt af historien. Smilede ved tanken om samarbejdet mellem manden og drengen og lykkelig for at der findes nogen derude som brandmanden.

Den siger vel ikke noget om autisme - men mere noget om mennesker.

Uden autisme-vinklen ville det ikke være en God Historie. Bare en afrapportering fra hverdagen.