Katinka tegnede denne figur på tavlen i køkkenet. Jeg spurgte hvad det var. "Det er en påskegave og man skal passe på den stikker hvis man rør den udenpå" fortalte hun. "Hvad er der indeni, tror du?" "Kager og slik, små juletræer og jordbær." og "Blomster og sommerfugle, det er legetøj".
Min søde pige, som vist er blevet en rigtig pige, er begyndt at stikke udenpå. Hun er ikke længere så nem, eller også er det bare mig. Kan man være i trodsalderen når man næsten er 6 år? Kommer børn med autisme senere i trodsalderen? I weekenden klippede hun sit hår, heldigvis fik jeg hende stoppet inden hun var blevet helt punket. Hun øver sig i bandeord og opfører sig i det hele taget oftere og oftere som om hun er snotforkælet. Og det er hun sikkert også, som handicappet, enebarn med ældre forældre. Men det sværeste for mig er at hendes autisme begynder at vise sig på en ny måde. Hun insisterer på sine små rutiner. Og der er mange af dem. Vi plejede jo at føje hende bare for at få hende til at snakke, men jeg er træt af altid at sige det hun forventer lige når hun forventer det. Nu må hun gerne begynde at bruge sproget mere socialt. Det ville bare være rart. Hvordan skal jeg nu gøre for at hjælpe hende videre.
Måske er jeg egentlig bare lidt vemodig over at hendes første barndom snart er slut. At vi forældre snart ikke længere er det vigtigste for hende. Hvorfor være vemodig, det er jo sådan det skal være. Dumme, dumme regnvejrsmandag.
2 kommentarer:
Den dér vemod rammer også ofte mig.
Men vores børn har brug for os længe endnu.
Du vil stadig være en af de vigtigste personer i din datters univers i mange år frem.
ok, dér fandt jeg så ud af hvor gammel din datter er...
Som jeg har fået fortalt, udvikler autismen sig hele tiden, så hvis det er på én måde, når barnet er 3 er det ikke sikkert barnet er på samme måde når det er 6, 9 eller 14år.
I takt med at barnet vokser, modnes det også og bliver mere opmærksom på de vanskeligheder det oplever.
Dermed vokser frustrationen og grænsesøgningen bliver i mange tilfælde mere ekstrem.
Jeg tror det er en form for indvendig konflikt.
Som jeg læser det her indlæg, ser det ud til at det er ved at være tid til nye regler.
Bandeordene kan siges så ofte hun vil, men det må blive på værelset, for du vil ikke høre det.
Saksen må udenfor rækkevidde osv osv.
Nye regler, blandet med de regler der stadig fungerer, samt at du gør det klart at hér bliver DINE grænser overskredet.
Jeg fik at vide af vores konsulent at der findes noget der hedder "sociale historier", måske var det værd at undersøge nærmere om det var noget I kunne bruge for at hjælpe hende videre...også til at bruge sproget mere socialt??
Frem for alt...oprethold den gode dialog til skolen, og træk dem med ind i Katinka's næste barndoms-tid.
Det er ikke noget vi skal klare alene. Det kræver støtte, forståelse og sparring.
Skøn fantasi hun har...c",)
Send en kommentar