Hun kikkede på de forskellige numre men lod ikke til at være særligt interesseret i dem. Jeg havde været spændt på hvordan hun ville tage nummeret hvor de kører med motorcykler i en drom, for normalt er hun bange for støjen fra motorcykler, men det rørte hende ikke det fjerneste, måske fordi der i forvejen var så meget støj.
I pausen gik vi ud og købte en slikkepind og hun nåede også en tur på en elefant, selvom jeg ikke rigtig turde. Det var hun helt sikker på at hun gerne ville og hendes far bakkede hende heldigvis op i det, for det var et af de øjeblikke, som hendes børnehave kalder et gyldent øjeblik. Det var rigtig stort for hende og også for os, i øvrigt. Det var hende der sad forrest.
Lige så cirkus var slut brød hun i gråd. Hvorfor? Var hun bare træt? Var hun ked af at det var slut? Eller havde hun anstrengt sig så meget for at holde til indtrykkene at hun ikke kunne mere? Det kan vi kun gætte på. Vi spurgte om det var et godt cirkus og så sagde hun "Ja, og lidt kedeligt". Da jeg næste dag spurgte hende hvad der havde været det sjoveste i hendes sommerferie sagde hun cirkus og Tivoli, og der var mange andre ting hun kunne have valgt. Men jeg er altid i tvivl om hun svarer det hun forventer at vi gerne vil høre eller om hun svarer det hun selv mener.
Så hvordan gik det egentlig da vi var i Tivoli?
2 kommentarer:
Det lyder som en dejlig tur! Jeg tror min dreng ville synes det var lidt for meget - selv om han ER en modig lille fyr! :o)
Hej alle forældre
Ved ikke lige hvor jeg skal sætte denne her ind, så det bliver her.
,
Citat af søren Kierkegaard.
Hvis det skal lykkes mig at føre et menneske mod et bestem mål, må jeg først finde hen, der hvor han befinder sig, og begynde lige der. Den, som ikke kan det, snyder sig selv, når han tror, at han kan hjælpe andre. For at hjælpe nogen, må jeg visselig forstå mere end han gør, men først og fremmeste forstå, hvad han forstå. Hvis jeg ikke kan det, så hjælper det ikke, at jeg kan og ved mere. Vil jeg alligevel vise, hvor meget jeg kan, så skyldes det udelukkende, at jeg er forfængelig og hovmodig, og at jeg gerne vil blive beundret af andre i stedet for at hjælp. Al ægte hjælpsomhed begynder med ydmyghed overfor den, jeg vil hjælpe, og der må jeg forstå, at dette med at hjælpe ikke er at ville herske, men at ville tjene. Kan jeg ikke dette, kan jeg ikke hjælp nogen.
Send en kommentar