17 august 2008

Morgenstund

Det er som om Katinka vidste hvad jeg lige har siddet og skrevet her på bloggen, mens hun sov, for det første hun siger da hun slår øjnene op er "Nu glæder jeg mig til jeg bliver 6 år, for så skal jeg køre med natbussen". Gad vide hvad vi kom til at love hende i et uopmærksomt øjeblik i går aftes? Bagefter skulle vi lave cirkus og hun skulle hoppe igennem hulahopringen ud af sengen og nu sidder vi - sørme - på hendes opfordring og ser "Min nabo Totoro" igen. Ja, jeg synes også den er vidunderlig.