"Og så skal hele specialundervisningen, der udgør mindst 20 procent af folkeskolens samlede udgifter, kulegraves, for at få afdækket, om pengene bruges på den rigtige måde."
Måske mener han det godt, når han skriver rummelighed betyder at børnene blot skal opbevares eller rummes og at det vil være en god ide at se på om pengene til specialundervisning bruges på den rigtige måde. Rummelighed er nu heller ikke længere det store buzz-word ude i byen. Nu er det "inklusion" der får folk op på stolene. Men at gå ud med et ønske om mindre rummelighed, gør mig alligevel temmelig urolig. Der er ikke meget rum i forvejen. Og jeg kan kun frygte at der bliver meget trangt.
Vil der være rum for en stille pige med autisme? Skal der spares på støtten også til hende? Skal hun bortvises i op til 14 dage? Hvis hun f.eks. forekommer åndeligt fraværende?
3 kommentarer:
Hvordan kan du nå frem til at forslaget vil ramme de stille piger, når det helt klart er en sanktionsmulighed, Bertel Haarder mente skulle kunne bruges mod de larmende elever, som forstyrrede de andre elever - "ballademagerne"?
Det lyder som en lidt paranoid holdning du har, måske ville det være en bedre ide at samarbejde med din datters lærere i stedet for at tro, at de vil hende det værste (det er jo heller ikke alle lærere, der sluger Haarders ideer råt). Hvis de kender til hendes handikap, har de vel også en ekstra forståelse for at hun kan være åndeligt fraværende.
Jep, jeg er lidt paranoid. Men jeg har også haft dårlige oplevelser, f.eks. blev min datter smidt ud at en almindelig børnehave da hun fik autismediagnosen, selvom vi ønskede at hun skulle fortsætte i normalmiljøet.
Hun er ikke startet i skole endnu, men hvis Bertels forslag, som sikkert er velment, munder ud i at der gives færre penge til specialområdet, som det meget nemt kan ende med, så vil skolerne være endnu mindre motiverede til at lade et barn med særlige behov starte.
Der er i øvrigt mange lærere og pædagoger der meget gerne vil have sig frabedt at man som forælder forsøger at samarbejde med dem. De fleste foretrækker desværre at man nikker og klapper i hænderne og går sin vej.
Jeg tror såmænd at ALLE er velmenende, men det kan også skade min datter mere end det gavner. Det er lidt kompliceret at forklare.
Hej Mona
JEg vil give dig fuldstændig ret.
Min egen dreng er jo ikke nået skolealderen endnu, men qua mit arbjede deltger jeg i skolemøder vedr. elever med Autisme, ADHD, Tourette m.m. Skolerne/lærerne ved ikke hvilke vanskeligheder der kan følge med en given diagnose. Hvis eleverne tilpasser sig i skolen, så er der ingen problemer.Det er hårdt arbjede at få dem til at forstå, at der ofte kommer en reaktion på en dårlig dag, når de kommer hjem fra skole. Hvsi lærerne ikke er opmærksomme på hvorfor junior blvier urolig efter en kollektiv besked, så ender han hurtigt som klassen urolige og forstyrrende dreng, der står foran skolelederens kontor.
Til den anonyme: Hvis du er lærer(?) så tror jeg ikke at du høre il i den kategori af lærere jeg taler om.
Hvis man kan give/tage sig tid til at kigge på den enkelte elevs behov for gentagelser/ en ekstra løbetur i skolegården osv. Så ville der være plads til mange flere "anderledes" børn i normal systemet. Sådan er virkeligheden desværre bare ikke!
kh. Handymor
Send en kommentar