En anden ting er hvordan verden vælger at reagere på den anderledeshed. Hvor mange af de egenskaber man forbinder med autismespektret har snarere udspring i den modtagelse de får i verden. Måske er det flere end man regner med?
Hvor godt er det for et barn med sociale vanskeligheder at blive flyttet fra den ene børnehave til den anden. Den ene skole til den anden. Den ene klasse til den anden? Kan det gøres bedre?
Er det godt at isolere seks normaltbegavede børn med autisme på een stue og ikke lade dem komme ud og lege på legepladsen, som de har udsigt til, når de normale børn er derude? Jeg ville ihvertfald ikke udsætte min datter for det.
Når et barn med autisme eller asperger mobbes i skolen, så flytter man barnet. Det sker igen og igen. Tænk hvis det var et barn med rullestol eller et barn med anden etnisk baggrund det skete for? Og hvad lærer de andre børn i klassen af det?
Hvad er konsekvensen for barnet af at blive marginaliseret og ekskluderet fordi de har et handicap. Hvad er bivirkningerne ved de forskellige metoder de udsættes for? Metoder som måske ikke engang har dokumenteret effekt? Hvordan påvirket det selvværdet hvis omgivelserne ingen forventninger har eller hvis de har urealistiske forventninger?
Og hvilket valg har vi egentlig?
2 kommentarer:
Spørgsmålet er, hvad der tjener det handicappede barn bedst?
At være blandt nogle få ligesindede, der har nogenlunde de samme vanskeligheder som dem selv eller blandt en masse neurotypiske, som de har svært ved at forstå og som har svært ved at forstå og rumme dem?
Måske er en gruppeordning et godt tilbud i en almindelig skole med normale klasser og specialklasser? (Hvis der er tale om børn med samme handicap.)
Hvis de handicappede børn får mulighed for at deltage i de normale børns aktiviteter (leg og undervisning) i det omfang de kan rumme det, så er det måske det ideelle tilbud?
Det gælder om at finde et tilbud, hvor barnet mødes på dets præmisser og får nogle muligheder/udfordringer for at udvikle sig på trods af sit handicap. Det vil styrke barnets selvværd.
Om det skal foregå i et normalt skoleforløb eller i et specialiseret skoleforløb må være op til forældrene (og PPR?)
Vi har et valg. Men vi ved ikke, om vi vælger rigtigt.
@ Stille
Jeg er lidt bange for at det er et valg mellem pest og kolera. Og jeg har også rigtig svært ved mellemformen - for så er det først rigtig tydeligt for alle - en selv og de "normale" at man er udenfor.
Jeg tror det eneste rigtige er at lære de "normale", som jo er så empatiske, og har blik for andres sind og kan kommunikere og er fleksible, at de SKAL lære ikke bare at rumme men at inkludere og værdsætte menneskers forskellighed. De må sørme til at tage deres del af udfordringen op,
Men indtil den dag - og der kan gå år - så er det vel meget forskelligt fra barn til barn - og fra den ene familie til den anden -hvilken løsning der er bedst - eller hvilket sæt problemer man foretrækker. Eller er nødt til at foretrække. Vi har jo begge sådan nogle gråzonebørn - som med de rette vilkår ville kunne klare sig i en almindelig klasse - selv i dag. Men for andre er valget nok ikke så svært.
Når det er sagt, så tror jeg også på at det er vigtigt for enkeltintegrerede børn ikke at sætte alt på et bræt i skolen. Det skal ikke være det eneste sted de møder jævnaldrende. De skal dyrke en af deres interesser sammen med den flok børn der deler netop den interesse. Og de skal helst også have et sted hvor de kan møde andre med AST. De skal vide at der et sted derude findes børn de KAN sammen med. Og nogle der er ligesom dem.
Send en kommentar