Dømt ude

Inspireret af den stille piges indlæg om straffeattesten og nogle tanker jeg har gjort mig her på det sidste.

Vi har desværre oplevet at Katinkas diagnose har gjort at døre er blevet lukket for hende. F.eks. ønskede hendes første børnehave ikke at hun blev der, efter at hun havde fået diagnosen og beholdt hende på stuen med de små børn, selvom hun var mere end et år ældre end de små. Hendes næste børnehave ville ikke lade hende komme ud på legepladsen, når de normale børn var det. Og i den sidste børnehave blev hun erklæret uegnet til at starte i skole i år og uegnet til at lege med sine jævnaldrende. Pga. diagnosen. Så bliver diagnosen er et handicap.

Jeg kan ikke andet end at tro at når et barn har en diagnose tillader pædagogerne sig at have lave forventninger til barnet (eller er det bare os der har været uheldige?) og det kan have den konsekvens at barnet forsøger at lever op til forventningerne.

Men det er bare mine oplevelser indtil videre. Det bliver sikkert bedre når hun kommer i skole og det derfor ligefrem er formålet at børn skal lære noget.