07 april 2009

Rasende!

Katinkas børnehave Ryvang 2 har inviteret hende med på koloni om 14 dage. Skriftlig invitation. Hun glæder sig. I dag ringede lederen Anne Kløjgård og fortæller at de har besluttet, at det vil være en succesoplevelse for hende at blive hjemme sammen med de små.

Jeg kan ikke skrive mere nu, for jeg er rasende.

Men fortsættelse følger.

10 kommentarer:

Marina sagde ...

Det ville jeg også være hvis jeg var dig. Ja faktisk sidder jeg her og er vred på dine vegne.

Tak for et meget tænksomt og fint formidlet indblik i en verden jeg kun kender udefra. Det er svært når ens barn falder udenfor rammerne. Der er så meget man gerne vil gøre for at hjælpe men også en stor usikkerhed fordi man ikke nøjagtigt ved hvad der er det bedste. På den måde må det være en stor hjælp med en diagnose og et sammenhold mellem familier sådan at man kan lære af hinandens erfaringer.

Min ældste datter er meget følsom og kan nogle gange havne i en nedsmeltning som dem du beskriver. Hun græder også tit når det hele bliver for meget og hun ikke kan bære det. Hendes problem er at hun er næsten uhyggelig god til at mærke andres følelser. Som de siger i skolen ved hun alt for meget for sin alder og det kombineret med en meget stor ansvarsfølelse gør til tider hendes liv vanskeligt. Hun kan mærke andres dårlige humør, deres sorg og deres vrede og hun vil tage ansvar for det hele og få det til at gå væk. Med hende må jeg arbejde stik imod alt hvad man ellers gør, lære hende at lukke af for andre og fortælle hende at der er mennesker man ikke kan hjælpe. Jeg synes tit det er svært, men heldigvis vokser hun sig stærkere. Jeg skriver ikke dette for at sammenligne, men for at fortælle at jeg ofte har manglet mennesker med erfaringer jeg kunne lære af. Havde min datter været autist ville denne blog have været et godt udgangspunkt.

Anonym sagde ...

Far er også rasende. Meget!

Og hvis de vil have krig....

Hvis de virkeligt er så latterligt snotåndssvage i deres spassernarrøvsagtige hjerner at de tror at den her slipper de godt afsted med...

ina sagde ...

Er det ikke snarere en falliterklæring fra børnehavens side ? De vil "efterlade" Katinka hjemme og slippe for ansvaret. Det vil jo blive et stort nederlag for Katinka at hun ikke må komme med hvilket igen vil ødelægge hendes tillid til børnehaven. Jeg forstår godt du er vred, det ville jeg også være. I må presse på for at de tager hende med, denne pludselige taktik de kører i stilling må de længere ud på landet med. Håber det løser sig !

Anonym sagde ...

Jeg kan godt forstå din vrede. Børnehaveen har påtaget sig et ansvar, da de godtog din datter, og det skal de leve op til. Udanset hvad. Så må de jo sætte en vikar på, vis de mener det er nødvendig, for at havde din datter med på sådan en tur.
Pædagoger indenfor normalområdet, er ikke socialpædagoger, og har som reglen ikke den faglige viden som skal til, for at håndtere et barn med særlig behov. og efter min mening, kunne det godt være det de anerkender nu.
Vh. dianne

Mona sagde ...

Marina, tak skal du have for din medleven. Det er faktisk det det drejer sig om, autisme eller ej. Større forskel er der heller ikke. Børn er bare forskellige.

Dianne, Katinka har faktisk en basisplads, så vi mener at vi kan forvente af dem at de handler professionelt. Og det er ALT for sent at anerkende at de ikke har den faglige viden (det har de ikke) for hun har gået der i over et år.

Den stille pige sagde ...

Håber der kommer en løsning, så alle bliver glade.

Hvis en af jer tilbyder at tage med (såfremt det kan planlægges med job etc.), så kan de næppe afslå?

Mona sagde ...

@ Stille

Alle bliver ikke glade, men nu er der jo ikke mange måneder til Katinka skal i skole, så bare det bliver tåleligt, så vi slipper for at tage hende ud før tid, så er vi nået langt.

Selvfølgelig vil vi tilbyde at tage med på koloni, men det er stensikkert at det ikke er et tilbud de vil blive glade for, for de vil helst holde forældrene 110 skridt fra livet.

Den stille pige sagde ...

Har I talt med hendes kommende skole om, hvordan de stiller sig til at have hende med på koloni?

Mona sagde ...

De har bare advaret os om at de tager hende med på koloni. Og det er vi helt med på.

Den stille pige sagde ...

Herligt :-) Så har de nogle gode ressourcer. Det lover rigtig godt.