22 april 2009

Eksekutivfunktioner

"Eksekutive funktioner er kort sagt de handlinger, vi udfører for os selv og retter mod os selv for at udøve selvkontrol, målrettet adfærd og sikre det bedst mulige fremtidige udbytte." Birte Norlyk



Jeg er lige blevet færdig med Anne Vibeke Fleischer og John Merlands "Eksekutive vanskeligheder hos børn - Vurdering og indsats" og det har været noget af en øjenåbner. Især synes jeg at følgende afsnit passer på en prik på Katinka:

"Et godt eksempel herpå er et arbejde af Gilotty og medarbejdere (2002), der undersøgte normallbegavede børn inden for autismespektrumforstyrrelser med henblik på adaptiv adfærd, dvs. evne til at begå sig i dagligdagen. Med anvendelse af spørgeskemaet BRIEF fandt de, at børnegruppen havde de største problemer inden for områderne initiativ og arbejdshukommelse, hvor initiativ også afspejler evnen til at få ideer. Problemer med at få ideer til en ny aktivitet eller til problemløsning synes at være specifikt relateret til børnenes sociale vanskeligheder. Det er vanskeligt at begå sig socialt, hvis man ikke får ideer til samtale og leg."

Om det passer på dit barn kan du måske selv finde ud af med "5-15 Nordisk Skema til vurdering af børns udvikling og adfærd", det er udviklet til forældre og ganske gratis.

Bogen har også mange gode og tilpas tilgængelige forslag til hvordan man styrker barnet på de områder der volder besvær.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ja det passer også overraskende godt her. Må se at få fat i den bog - tak for tippet :-)
Kate.

Den stille pige sagde ...

Den bog jeg må jeg også have anskaffet.

Tak for tippet.