Gråzonen

Det ene øjeblik sidder vi og ser tegnefilm og det næste øjeblik er der nedsmeltning. Hun er helt oppe i det røde felt med lysets hastighed. Græder og skriger og hyperventilerer og prøver at hoste så hun kaster op. Far vågner. Vi sidder lidt og prøver at falde til ro. Det lykkes til sidst og så går vi ud af døren. Hun er helt udkørt. Vi fodre ænderne i gråzonen.



Hun er lidt stille men også rolig da jeg afleverer hende - ved lågen - i børnehaven.

Hun er i gråzonen og jeg er i gråzonen. Jeg kan stadig mærke uroen i kroppen efter sådan en omgang. For jeg ved ikke hvad der sker? For lidt søvn? Er hun ved at blive syg? Skal jeg prøve at få hende på andre tanker. Eller fortælle hende at det finde vi os ikke i? Eller skal vi sidde roligt og få hende til at falde til ro. Hvad drejer det sig om? Regler hun opstiller og glemmer at fortælle os om? Der er så mange regler.

Jeg kommer hjem og kæresten spørger: "Hvad skete der lige der?". Han er også forvirret, men senere kommer han ud af badet med et svar. Måske er det fordi hun ikke ved hvornår vi skal ud af døren om morgenen? Måske ville det være godt med et vægur, så vi kan sige til hende at vi skal ud af døren kl. 7.30. Måske er det uvisheden der gør hende usikker.



Det er et forsøg værd og jeg er på vej i IKEA. Og prøver af falde ned igen. Prøver ikke at bekymre mig.