En af de film vi ser meget for tiden er Mummitroldefilmen om det usynlige barn.
Jeg føler mig meget svigtet i disse dage, på Katinkas vegne. Jeg ved nøjagtigt hvilke sociale færdigheder hun lærte i børnehaven for hun har fortalt mig det. "Når der ikke er nogle der vil lege så går jeg bare et sted hen og leger selv". Tit når jeg har hentet hende har hun sat sig et sted højt oppe hvor hun har haft overblik over legepladsen og der sidder hun så og kikker ned på hvad de andre børn laver. Hun virker ikke nedtrykt bare sådan neutral i humøret. Det er godt at hun har lært at passe sig selv men det er ikke det sværeste at lære et barn med autisme. Og det er ikke det som børnehaven er blevet betalt en pengene til en basisplads for at lære hende. Men de indrømmer jo også at hun er nem og nem at overse.
Det var det samme i går da hendes far hentede hende på hendes allersidste børnehavedag. Hun legede mutters alene. Normalt synger de Kim Larsens "De smukke unge mennesker" for de der holder op. De laver sådan en rigtig pædagogcirkel og siger rigtigt farvel. Men det gjorde de ikke for Katinka. Der var ikke en voksen i nærheden, så far og datter tog sig rigtig god tid. Først da de nåede hen til lågen kom der løbende én pædagog for at give Katinka et knus.
Så giver jeg ikke ret meget for deres professionalisme.
I torsdags var det Katinkas fars fødselsdag så vi bagte kager og tog i VUBUF hvor vi havde en aftale med en hel flok voksne og børn. Ingen af dem dukkede op. Katinka blev ked af det på fars vegne. De havde sikkert gode grunde allesammen, men der skal ikke meget til for tiden. Jeg er lidt hudløs.
I dag fejrer vi hendes fødselsdag også i VUBUF med følelserne helt udenpå. I går ringede en af hendes helt særlige venner og meldte afbud. Jeg tør ikke fortælle det. Jeg håber at vi får en rigtig god dag. Jeg tror det nu også. Katinka har mange gode venner og de fleste har meldt tilbage at de gerne vil og kan komme.
Og så skal vi til at lægge det bag os og få verdens bedste sommer med masser af kærlighed og opmærksomhed og social træning.
4 kommentarer:
Ak ja, det er sgu for sølle. At de ikke havde overskud til at sige farvel som de plejer...
Jeres pludselige udmeldelse har vist taget hårdt på dem...og de har åbenbart valgt at sige farvel i stilhed.
Jeg ville også være blevet skuffet, hvis det havde overgået mig og mit barn.
Du har da også rigtig gode tanker om dine medmennesker.
Jeg er overbevist om at grunden til at de ikke sagde pænt farvel var at de var sure på os forældre og ret ligeglade med Katinka - fordi hun er så nem, at hun ikke gør indtryk.
Hæ hæ... ja, jeg forsøger da...
Men jeg tror desværre, at du har helt ret i, at de var sure på jer... det er bare for barnligt med sådan en reaktion fra deres side.
Hvor er det unfair. Jeg bliver så vred. Man skal ikke lade det gå ud over børnene uanset hvad man mener om forældrene.
Send en kommentar