Mit inkompetente barn

Jeg har igennem tiderne forlæst mig på Jesper Juul og Margrethe Brun Hansen så jeg ved ikke helt hvor jeg har mine kilder fra men det har inspireret mig til en lille "bøn" for min datter:

"Lær hende at skelne mellem hvad hun har lyst til og hvad hun har behov for.
Lær mig at skelne mellem hvornår hun er frustreret og hvornår hun er ked af det.
Og lær de professionelle at skelne mellem hvornår hun mangler kompetencer og hvornår hun mangler motivation."

Den første giver næsten sig selv og hun har faktisk lært det langt hen af vejen. Selvom jeg må sige at det også kan være noget som nogle voksne skulle tage at reflektere over for deres egen skyld.

Det andet punkt er vigtigt for mig. Det er vigtigt at jeg ikke springer til ved den mindste frustration, men lader hende bakse med det der frustrerer. Måske vise hende hvordan hun kan gøre, men lade det være hendes opgave. Og på den anden side huske at være der for hende og trøste hvis hun bliver ked af det.

Det sidste punkt er det allervigtigste. Og allermest relevante for os med børn med autisme. Jeg har skrevet lidt om det under afsnittet om leg. Nogle teorier går på at børn med autisme ikke er motiverede for at lege med andre børn og andre teorier går på at de "bare" mangler nogle kompetencer. Jeg tror det er forskelligt fra barn til barm. Uanset diagnose. Jeg ved med sikkerhed, at Katinka virkelig elsker at lege med andre børn og når det ikke fungerer så er det fordi hun mangler nogle kompetencer. Og her har jeg altså lyst til at sætte det på hovedet, for hvem siger egentlig at det er hende der mangler kompetencer og ikke de neurotypiske børn? Nogle gange kan man altså godt blive i tvivl. Men det var egentlig ikke der jeg ville hen.

Det jeg mener er, at det kan gå helt galt hvis de professionelle har den indstilling at børn med autisme ikke ønsker at lege med andre børn og derfor lader dem passe sig selv. For det er de jo så gode til og glade for. Den indstilling vil med garanti være en selvopfyldende profeti for så bliver de jo gradvist dårligere og dårligere til at lege med andre børn og bedre og bedre til at lege selv. Og lur mig om det ikke ender med at de ender med at være mere motiverede for at lege selv end sammen med de andre.

Sådan bekræfter man den fordom.

Det er altså ikke et overgreb at hjælpe børn med autisme med at lære at begå sig i leg sammen med jævnaldrende børn. Nej det er ikke!