01 maj 2008

DDT - Den dybe tallerken - 1

Jeg føler at jeg bliver nødt til at starte helt forfra - og opfinde den dybe tallerken. Eller med andre ord opfinde min egen tilgang til Katinka - som vil kunne tilpasses til andre børn og som vil kunne tilpasses over tid.

Hvis vi havde fået bevilget ABA forestiller jeg mig at vi ville have fået serveret en tilgang. Nu hvor vi står tilbage med ingenting har vi ingen tilgang. Og skønt den traditionelle danske tilgang er inspireret af TEACCH, så er jeg endnu ikke blevet præsenteret for hvordan man stykker en indsats sammen der lærer hende de færdigheder hun får brug for, for slet ikke at tale om dem hun allerede mangler.

Det er op til os selv. Os forældre. At opfinde den dybe tallerken. Så kan man kalde nok så meget "eklektisk" det der kommer ud af det. Eller DDV (det der virker). Eller best practice - hvad det så vil sige??

Jeg vil nu gå i gang med min helt egen tilgang DDT (den dybe tallerken) - kom endelig med jeres input undervejs.

Ingen kommentarer: