04 maj 2008

Skolemodenhed

I går havde vi hjemmebesøg i Pionergrupperegi. Vi talte bl.a. skolestart fordi gerne vil have Katinka enkeltintegreret og når man hører om andres dårlige erfaringer, så er det om at være i god tid og være godt forberedt. Kirstens umiddelbare vurdering er at der ikke er nogen grund til at udskyde Katinkas skolestart, dels fordi hun godt kan sidde stille og koncentrere sig og dels fordi hun har kunnet bogstaverne, både de store og de små i over et år nu. Det var godt at høre.

Lige nu er Katinka i gang med at lære sig selv (og mig) engelsk. Hun kan tælle til 12 på engelsk og synge "twinkle, twinkle little star" og sige et par ord og enkle sætninger på engelsk. Og det er IKKE noget vi terper med hende. Det er Katinka som er helt vild med det - og lærer sig selv det. Det er altså lidt spøjst når hun stadig har basale sproglige vanskeligheder med dansk.

Nå, men det var skolemodenhed det skulle handle om. Hvad skal der egentlig til? Det er vist en PPR-psykolog der kommer med en vurdering, og så skal børnehavens udtalelse og diagnosen lægges ved, hvorefter Birgitte Park tager stilling til hvordan AST-børnene i København bliver fordelt.

Men hvad er det for egenskaber man forventer af neurotypiske børn for at sende dem i skole? Det kan man læse mere om her: Skolemodenhed på Skolemælk

Ingen kommentarer: