Ricks forsøg

I "Autisme og leg" af Jannik Beyer og Lone Gammeltoft læste jeg for længe siden et afsnt om Ricks forsøg. Det har gjort stort indtryk på mig og er blevet ved med at rumstere, så nu bliver jeg nødt til at bringe et langt citat, så I også kan få glæde af det:

"Den engelske psykolog David Ricks samlede tre grupper børn uden talesprog: 6 børn med autisme, 6 børn med generelle indlæringsvanskeligheder og 6 børn uden handicap.

Børnene blev præsenteret for fire hændelser - og deres reaktion blev optaget på bånd:

• Barnet fik sin yndlingsret præsenteret
  
• Retten blev holdt væk, så barnet ikke kunne få fat i den
  
• Barnet genså sin mpr efter en adskillese
  
• En ballon blev pustet op
  

Mødrene blev derefter bedt om at lytte båndene igennem og fortælle, hvad de hørte.
Alle havde let ved at tolke de almindelige og de retarderede børns reaktioner på båndene; men eftersom børnenes reaktioner var næsten ens, havde mødrene svært ved at udpege deres eget barn.

For mødre til børn med autisme forholdt det sig anderledes. Disse mødre kunne udpege deres eget barn på båndet, og de kunne som de eneste tolke deres eget barns reaktioner.

Der ligger tankevækkende pointer i Ricks forsøg:

- Børn med autisme må mangle -eller på et meget tidligt tidspunkt miste - det almindelige barns medfødte evne til at udtrykke følelser universelt (så de forstås af alle mennesker)
- Børn med autisme udtrykker følelser - og de gør det ingenlunde tilfældigt
- Børn med autisme må man kende indgående for at kunne tolke deres personlige følelsesmæssige udtryk korrekt.
- Det er ofte forældrene, som via deres tætte relation til barnet, har det sikreste udgangspunkt for at tolke barnets reaktioner.

Forsøget peger på et dilemma: Det er ket at forstå det almindelige barns udtryk, men det kræver en særlig viden og erfaring at forstå et barn med autisme - og så rækker forståelsen endda kun til dette ene barn. Ikke to børn med autisme udtrykker deres følelser ens."