I går kørte jeg ned af Strandvejen i Hellerup og så en lille gruppe mennesker, fem tror jeg, der var ude og så en tur. Gå en tur er så meget sagt. En sad i kørestol. En lå på fortovet. En stor dreng/ung mand. En ikke helt ung kvinde tog ham op og bar/trak ham afsted på en ikke videre venlig eller ergonomisk korrekt måde.
Senere så jeg dem igen. Da lå han igen på fortovet og havde det tydeligvis ikke godt. Kvinden stod skrævende lænet ind over ham. Hendes kropssprog var vredt og så hev hun nogle små kort op af lommen og stak i hovedet på ham.
Ja, jeg ved godt at jeg er kommet til at lægge min egen fortolkning ind i min iagttagelse. Kan det fortolkes på en anden måde? Hvad tror du det var jeg så?
Baking bread (puzzle)
4 dage siden
2 kommentarer:
Du så med dit hjerte - et hjerte der allerede skal rumme at sådan en oplevelse en dag måske bliver dit eget barns - og det gør pokkers ondt..... præcis som det gør, når jeg hører/ser skjulte optagelser fra bosteder for handicappede, og høre pædagoger omtale og udtale sig hovent og nedladende, om de der i forvejen er svage...
Dét gør mig så stille, så stille og gør, at jeg bliver helt bleg og kold indeni!
Og så er det med til at cementere mine egne behov for at gøre det bedre for vores handicappede barn og for at jeg til stadighed ikke vil hælde ham af hos fremmede for hvem det blot er et job at sikre hans dagligdag!
Man kan undres over, at det du ser kan forekomme, undres fordi der er SÅ meget viden og så meget forskning, så mange undersøgelser og så meget litteratur der beskriver hvordan man bedst og mest omsorgsfuldt får fx autister til at leve i virkeligheden....men først og fremmest så er det ømhed, trang til at beskytte og dog give anstændigt liv, til de der ikke helt formår det selv, der driver os videre når den umiddelbare ømhed fortager sig....
kh susanne
Hej Mona
Jeg tror jeg så det samme som dig..... en pædagog der måske skulle have haft mere hjælp med, eller msåek skulle ha' fundet på noget andet at arbejde med.
Jeg har set lignende "tilfælde" med en børnehave på bustur. Hvor jeg har været SÅ tæt på at skælde en dame ud, der talte meget lidt pænt til en dreng der var faldet i søvn under busturen.
Jeg kommer jo lidt rundt på nogle af botilbuddene og institutionerne for "vores" børn. De fleste er bare SÅ gode, med søde og rare mennesker, der brænder for deres arbejde og også tør indrømme, når det har været nødvendigt med "magtmisbrug" ( som fx. at holde om en beboer for at denne ikke skal gøre skade på sig selv eller andre)
Tag til grøn koncert, sjællands festival eller lign. og se hvordan personaler og beboere råhygger udfra deres individuelle særlige behov.
kh. Handymor
Send en kommentar