16 april 2008

Pionergrupperne

I morgen starter vi i pionergrupperne og jeg glæder mig meget.

Jeg forventer at få hjælp til at foretage en realistisk (læs: nogenlunde objektiv) vurdering af netop Katinkas styrker og svagheder. Og få redskaber til at lære hende det der vil give hende problemer i fremtiden, hvis vi ikke gør en bevidst indsats. Jeg håber også at få redskaber til løbende i årene fremover selv at kunne vurdere hvordan hun udvikler sig.

Jeg er meget spændt på at møde de andre familier. Og på om der er andre forældre til piger eller om det er drenge allesammen. Jeg er spændt på om vi vil genkende noget hos hinanden.

Jeg er også lidt skeptisk fordi der er lagt op til struktur og visualisering og vi tror, som udgangspunkt, ikke at den TEACCH-baserede tilgang er den rigtige til datteren, men jeg har besluttet mig for at gå til det med åbent sind.

Ingen kommentarer: