"Struktur og visualisering" har sin oprindelse i TEACCH-metoden. TEACCH betyder The Treatment and Education of Autistic and Related Communication-Handicapped Children. TEACCH blev udviklet sidst i 60'erne i USA af Eric Schopler, professor i psykiatri og psykologi. TEACCH blev introduceret i Danmark i 1986 af Theo Peeters.
TEACCH blev til på det tidspunkt hvor det var almindeligt at gå ud fra at autisme kom af at forældrene behandlede børnene forkert eller ukærligt. TEACCH brød med den opfattelse og inddrog forældrene i behandlingen.
The principles and concepts guiding the TEACCH system have been summarised as: * Improved adaptation: through the two strategies of improving skills by means of education and of modifying the environment to accommodate deficits. * Parent collaboration: parents work with professionals as co-therapists for their children so that techniques can be continued at home. * Assessment for individualised treatment: unique educational programmes are designed for all individuals on the basis of regular assessments of abilities. * Structured teaching: it has been found that children with autism benefit more from a structured educational environment than from free approaches. * Skill enhancement: assessment identifies emerging skills and work then focuses upon these. (This approach is also applied to staff and parent training.) * Cognitive and behaviour therapy: educational procedures are guided by theories of cognition and behaviour suggesting that difficult behaviour may result from underlying problems in perception and understanding. * Generalist training: professionals in the TEACCH system are trained as generalists who understand the whole child, and do not specialise as psychologists, speech therapists etc. (Extract from Approaches to autism: an annotated list published by The National Autistic Society, 1993 revised 2003) |
Den opfattelse af autismens kultur der ligger bag TEACCH-tilgangen og som danner præmisserne for at tilgangen er som den er, kan du læse om her:
|
og mere om principperne for TEACCH-tilgangen. Jeg synes det er essentielt at forholde sig til om de tanker om autisme der ligger bag TEACCH-tilgangen passer til ens barn, inden man køber hele pakken. Måske kan man faktisk bruge det hele, måske kan man bruge enkelte elementer og måske vil TEACCH i nogle tilfælde ligefrem forværre tilstanden..
Visuel støtte
anbefales ud fra den erfaring at de fleste børn med autisme og asperger er meget visuelt lærende. Visuel støtte kan bruges til
* at give valgmuligheder
* At informere barnet om hvad der skal ske
* at hjælpe med overgange
* at hjælpe til at strukturere og fuldføre en opgave som består af flere dele
Struktur
anbefales ud fra det der beskrives ovenfor om AST-børns anderledes tænkning. Så vidt jeg har forstået anvender de i højere grad venstre hjernehalvdel og en struktureret tilgang passer bedre med deres lineære tænkning. Men der er et eller andet her som jeg ikke helt forstår.
2 kommentarer:
Hej Gitte
Indtil videre har jeg købt farveblæk for næsten 300 kr. og fundet ud af at det er printeren der ikke virker. Så i morgen tidlig skal jeg i Netto efter ugens tilbud på en HP printer/scanner/kopimaskine. Det er jo altid rart at have.
Men hvad gør vi så? Jeg ved det virkelig ikke. Som jeg forstår det med visualisering så er det primært en strategi man kan anvende hvis der er problemadfærd. Og det oplever vi jo ikke noget af.
Katinkas vanskeligheder viser sig i børnehaven og det var vi virkelig ingen indflydelse på.
Det jeg gerne vil lære hende nu - det som jeg synes er aktuelt nu og her er noget ikke helt klart afgrænset i feltet mellem legefærdigheder, sociale færdigheder og samtalefærdigheder. Så jeg spekulerer lidt over om visualisering kan bruges til det.
Noget vi sikkert forsøger os med - men som ikke har så meget med autisme at gøre - er et klistermærke/overraskelsessystem - og måske også et par "billedbøger" af ting og sager hun har oplevet. Måske også en meget simpel form for ugekalender med små billeder af de ting hun kan glæde sig til. Hun er helt klar over at det er 1. maj på torsdag, selvom vi ikke har visualiseret noget, så det er ikke strengt nødvendigt med sådan en kalender.
Jeg er også spændt på at høre hvad du finder på.
Hej Mona
Det er lige mine tanker hvergang jeg finder på noget: det har jo ikek meget med autisme at gøre.
Egentlig mere med oprydning eller alm ordenssans. Jeg vil lære min søn selv at tage tøj på og meget gerne selv tage tøj frem. Derfor vil jeg købe en lille kommode der kun er hans og i den lægge det tøj der passer til årstiden. Så kan han vælge frit fra egen kommode.
Men nu er det jo ikke alle der interesserer sig for tøj !
Jeg forsøgte at fortælle om at han kan få en guldstjerne for hver sko han tager på og når han har 10 stjerner får han en gave. (= en uge) Det fattede han ikke rigtigt on site for han skulle ihvertfald ikke have nogen stjerner på og satte sine sko på plads igen! Dumme mor.
Her ku en tegneseriestrimmel nok have virket opklarende :o)
Igen: Guldstjerne-strategien er alm brugt indenfor børneopdragelse i USA og england så vidt jeg ved.
Det falder mig ikke let at opdrage med belønninger, nej slet ikke.
Hav en god himmelfartsferie og 1.maj :o)
Send en kommentar