07 april 2008

Inklusion, ikke kun integration

Jeg glemmer hele tiden at det nu om stunder ikke drejer sig om integration, men om inklusion. Ja, det er bare ord og det er handling der tæller, men handling opstår nogle gange fordi nogle tænker noget nyt - og siger nye ord. Andre gange sker der ikke en disse....





Social integration


Afvigelse individuelt defineret
Intervention i forhold til individet
Resurser tilføres individet
Normalisering (monokulturelt)
Forskellighed som problem
Minoritet med særlige behov
Udvikling gennem identitetsdannelse
Det selvrealiserende individ
Udvikling sker gennem behov
Integration forudsætter segregering

Social inklusion


Afvigelse relationelt defineret
Intervention i det sociale miljø
Resurser tilføres fællesskabet
Diversitet (multikulturelt)
Forskellighed som resurse
Alle har særlige behov
Læring gennem social deltagelse
Den kompetente medborger
Udvikling sker gennem kompetencer
Inklusion er at imødegå eksklusion


Tabellen er fra
Bent Madsen: "Socialpædagogik"
. Inklusion er vel dybest set det jeg drømmer om både for min datter og for samfundet som helhed. Spørgsmålet er hvor meget jeg tør satse på at det er den udvikling der kommer til at ske. Jeg kan se at mange børnehaver i inklusionens hellige navn er begyndt at holde på at resurserne (jeg tænker her på støttetimer) tilføres fællesskabet og ikke individet. Jeg har ikke tillid til at ret mange børnehaver er i stand til at administrere ideen om inklusion og hvad nytter det at en børnehave kan hvis resten af samfundet ikke følger med. Så kommer børnene ud af børnehaven, med et par lykkelige år i bagagen, bevares, men slet ikke rustet til det udskillelsesløb der for alvor starter op når de begynder i skolen.

Ak, ja, ak ja..... det er ikke nemt at være nogen.

Ingen kommentarer: