10 april 2008

Hvor der er hjerterum....

"Skolen skal være rummelig, men samtidig skabe forståelse for, at vi ikke kan rumme alle, da dette er den vigtigste forudsætning for at være rummelig."

Datteren blev da hun var bare 4 måneder gammel skrevet op til en privatskole eller friskole eller hvad det nu hedder. Dengang havde vi ingen anelse om at hun afvigede fra normen på nogen måde.

Nu nærmer tiden sig jo, hvor hun skal i skole. Jo senere jo bedre naturligvis, men den nærmer sig alligevel. Og så ser jeg, at der på skolens hjemmeside står:


"Skolen skal være rummelig, men samtidig skabe forståelse for, at vi ikke kan rumme alle, da dette er den vigtigste forudsætning for at være rummelig."


Hvem er det der ødelægger rummeligheden for de andre? Er det min datter de tænker på? Og nej, jeg tør ikke bare ringe til skolen og spørge.

4 kommentarer:

hjemmemortil9 sagde ...

Dét skal du gøre - snarest! Der er VÆSENTLIG forskel på en privatskole og en Friskole - men uanset om det er den ene eller den andne slags du har skrevet hende op til, så skal du skynde dig at ringe og høre dem ad. Få et møde og og få forklaret deres lille skriv om rummeligheden.
Tag udgangspunkt i, at det trods alt er skrevet ned - men vær sikker på, at dét ikke næødvendigvis betyder, at man har haft det oppe og vende i dagligdagen! Og ej heller er en indikartor for at det så - trods rerel rummelighed - bliver det bedste sted for din datter at starte i skole... men det kan man først tage bestik af når tiden nærmer sig og alt er forelagt skolen. Så en imødekommende og positiv nysgerrig henvendelse fra en måske-kommende forældre kan netop være dét der skal til, for at de får opmærksomhed på det der står på papir. Desuden får du intet ud af at lade være... og HVIS nu din datter skal gå der, så er det meget, meget vigtigt at du/I er helt afklaret med hvad skolens rummelighed er for en størrelse... så ring...
kh Susanne vestergaard, mor til 9 og formand for en rummelig Friskole

Anonym sagde ...

Tak for sparket, Susanne. Nu har vi så ringet og indtil videre har de ikke lukket døren for os. De har før haft børn med autisme og synes selv det er bedre med en lille skole end en stor kommuneskole for børn indenfor spektret. Vi skal ringe til skolelederen i næste uge og aftale et møde, så vil han tage stilling til det. Det afhænger formodentlig af hvor støttekrævende hun lader til at være. Men tak endnu en gang. Det var godt at få taget hul på det.

hjemmemortil9 sagde ...

Ej, hvor ER du sej... bare sådan et bette kick og du er af sted - du er da megasej... HERLIGT!! Og selv om det i sidste ende skulle vise sig at det ikke bliver dér jeres datter skal gå i sin skoletid, så er det dog bedre at vide ren besked end slet ikke at vide.. og at stedte har kendskab til ASF børn og deres behov er jo helt vildt dejligt!
Sejt gjort du...
Kh Susanne

Laura sagde ...

Hej Mona!
Det var godt du fik ringet!
Her er alt vel. Min søn Anker, er jo startet i almindelig folkeskole, med pt 30 børn i hans klasse (dog kun 26 fra 1. klasse) Og han er SÅ god!! Det går virkelig godt. Han er fin med, jeg har min sædvanlige ture med skolen (den dreng er bare forfulgt af institutionelt uheld) men klassen og læreren er virklig god, så på den måde er alt fint. Jeg er bare så træt af, at de altid skal prøve at løbe om hjørner med mig.. Lang historie. Ellers er alt helt fantastisk. EBBA går i alm. børnehave med 10 ugentlige støttetimer og klarer sig også som en drøm!! Hun er blevet skidegod til at snakke, har fået et par rigtigt gode veninder,ar stadig det vildeste krudt i røven, er en ordenlig mundfuld, men sikken een! Jeg er endelig blevet færdig med mit speciale og arbejder i Direktoratet for Fødevare- Erhverv (DFFE) og er blevet forfremmet 3 gange siden jeg startede i august, så nu er jeg både fuld og mægtig og projektkoordinator:-)) Mere om mig i en mere relevant sammenhæng!!

Kh Laura - mor til bare 3