18 april 2008

Et legehandicap

Når børn har autisme er det helt tydeligt at de ikke leger som andre børn. Og det er ikke så opmuntrende for en mor til en lille "legehandicappet" pige, når man igen og igen bliver præsenteret for den historie om at børn bliver kloge af at lege. Ihvertfald ikke når den bruges som argument for at de voksne ikke skal blande sig i børnenes frie leg. Forældre til børn med autisme står på hovedet for at lære deres børn at lege. Nu er der kommet en hjemmeside der hedder Børneliv, hvor der hver uge præsenteres en ny lærerig leg. Og i denne uge er det en leg som ligger lige til højrebenet for mange små børn med autisme og asperger: "Læg puslespil i mørke". Det er vel lidt som at lægge det med bagsiden op eller på hovedet? Børneliv præsenterer ikke bare en leg men beskriver også hvad legen er godt for og denne leg er en sansleleg og kan vel udemærket leges alene, selvom der står minimum 2 deltagere.

På Børneliv er der mere at hente. F.eks. kan jeg ikke undgå at blive lidt urolig for datteren når jeg læser om pigelege, det er klart at hun er hægtet af der, så er det meget rarere at læse om det hele barn

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Børneliv skriver da også:

"Den absolut bedste måde at glæde sit barn, er ved at bruge tid med det, lytte til det og lege med det på gulvet uden at opmærksomheden befinder sig på aftensmaden, den mail man snarest bør få besvaret, eller det telefonopkald man burde have foretaget."