Enkeltintegration

Efter at have læst Den stille piges sidste indlæg og efter at have været i biografen og se "Ben X" lå jeg vågen et par timer i nat og tog bekymringerne på forskud.

Jeg vil gerne have datteren enkeltintegreret i en almindelig skoleklasse, jeg kan faktisk ikke se noget alternativ. For min datters vedkommende tror jeg ikke på pædagogisk brug af struktur og visualisering og det er så vidt jeg ved den eneste tilgang der findes i specialklasse og skoler?

Desuden tror jeg ikke på at man skal udskille dem der er anderledes fra samfundet. Tværtimod skal samfundet være mere rummeligt. Det er vel en politisk overbevisning og jeg ved godt at det er ikke sikkert man kan stå så hårdt fast på sine politiske overbevisninger, hvis det er ens børn der kommer til at betale prisen.

Hvad hvis man gjorde det samme med de tosprogede børn. Hvis man sagde til dem at hvis de blev mobbede i almindelige folkeskoleklasser, så måtte man hellere samle dem i nogle specialklasser og specialskoler, sammen med ligesindede og en anden pædagogik? Det gør man jo ikke, vel?

Lad mig lige slå fast at jeg synes der skal være valgfrihed. Og det er forældrene der skal have valget, indtil børnene bliver store nok til selv at vælge.

Som det er nu er der penge at spare ved at enkeltintegrere børn med autisme. Københavns kommune har sat en plan i gang om hvordan flere børn enkeltintegreres og lur mig om det ikke er for at spare penge.

For folkeskolerne er der derimod en fordel i at udskille de børn der kræver særlige hensyn. Folkeskolerne er pressede med flere elever i klasserne og flere forskellige problemstillinger at skulle tage hensyn til. De vil naturligvis bare være glade for at sende nogle videre til specialtilbud andre steder.

Midt imellem disse modstridende interesser står vi så som forældre og prøver at finde ud af hvad der er bedst for vores børn. Og hvordan vi så får det tilbud som vi ønsker til vores barn?

Når vi ønsker enkeltintegrering har vi kommunen på vores side, men hvad nytter det hvis de ikke ønsker at betale hvad det koster at tildele tilstrækkeligt med støttetimer? Og hvad nytter det hvis skolen helst vil være fri for hende? Vil de så være interesserede i at få det til at fungere eller vil de et eller andet sted være interesserede i at det mislykkes, så de ikke får tildelt flere besværlige børn?

Hvis skolerne havde viljen, og bare en lille smule tid og penge, så er der utroligt meget man kan gøre for at integrere børn med autisme og aspergers. Jeg er så småt i gang med at lave en underside om enkeltintegration. Hvor der er vilje er der vej.

Og hvis du ikke kender den allerede, så gå ikke glip af filmen: Plads til Jeppe (film)